September 29, 2011

På tolket sightseeing for statens penge ;)

Kl 9. var jeg klar igen.
Havde ikke troet det efter gårdagens strabadser, og lårbøfferne virkede da heller ikke som om de helt troede på, at vi skulle  til det igen . Men det skulle vi og klokken var 9.

Nu er jeg i øvrigt stensikker på at jeg er omtrent nabo til en synagoge. 60+ nørdede jøder med høj hat og slangekrøller måtte jeg møve mig igennem  for at komme til 34th. Hvad sker der lige om onsdagen i den afdeling? Troede det var fredag de holdt "fest".

Starbucks leverede morgenfixet og efter en kort briefing med min søde tolk Maria begav vi os til et herberg bag Penn Station.

Maria

Her blev vi henvist til chefen, der residerede i 38th og  fór på en eller anden måde vild og havnede et sted, hvor de bestemt ikke havde noget på 17. etage. Men vi fandt det da til slut efter en længere vadetur og fik beskeden, at vi måtte vende tilnbage kl 13.30 da chefen ikke lige var der.

Så turen gik til Centtralen (hovedbanegården) hvor mor her havde set nogle kvinder dagen før - men en tur omkring den udslagne central- og den er monstrøs - gav ikke resultat og vi blev enige om, at vi var for tidligt på den ( kl 11.30)  og så var det jo ligesom blevet frokosttid ikk´

Den indtog vi i Centralens mega madsted under jorden, hvor vi også fik planlagt de kommende to uger med tætpakket program 4 dage om ugen.
Erfaringen har vist os, at vi er for tidligt ude til "gaden". så de kommende uger og også i morgen, er vi ude om eftermiddagen til tidlig aften og een dag næste uge til halvsen aften. Jeg bemærkede nemlig, at de gange jeg havde set flest kvinder derude, havde det været ud på eftermiddagen eller tidligt på aftenen, men når jeg går alene, er kommunikationen for vanskelig, så der har jeg holdt mig til observationer - men nu skal det være.

Nu havde vi så en time til vi skulle være tilbage hos chefen, og vi blev hurtigt enige om, at det ikke kunne svare sig at tage op og kigge til Susan, da vi højst ville have 10 min. der inden vi skulle afsted igen, så det har vi flyttet til i morgen og så var gode råd ellers dyre...

Sightseeing blev svaret - med linie M3 mod South Ferry. Så jeg kunne få set, hvor Ground Zero er, og hvor færgen til Ellis Island og alt det gejl sejler fra.

På vejen passerede vi SoHo, hvor jeg helt sikkert skal shoppe i weekenden og tog så metroen tilbage i tide til at klare mødet.

Herberget vi så idag er spændende og minder umiddelbart meget om det jeg kender derhjemme. Åbne rum og mere interaktion mellem medarbejdere og brugere. Der vil jeg gerne ned igen nogle gange og chefen mente da også, at det nok kunne lade sig gøre, men måtte lige cleare med "staten", da man ikke bare sådan kan tale med de hjemløse og medarbejderne uden tilladelse. (Vi er i USA altså!)

Så der kommer mail en af dagene.

I morgen står den på rent gadearbejde! Susan skal have et besøg og så runder vi Centralen igen, for der sad altså nogle meget "spændende" cases dernede, som jeg håber at se i morgen, når vi nu er ude senere.

Men hvor ER jeg dog færdig her til aften. Kl. er 19 og jeg er bare SÅ klar til at smække mig på sengen og lege lidt med Helle. Har jo ikke TV - hvilket jeg altså lige i aften godt kunne have brugt!

Street art

Hvorfor gå tur med hunden når man kan have den i en bæltetaske ?:)

No comments:

Post a Comment