September 17, 2011

NY på madsiden

Noget der har overasket mig lidt er, hvor relativt enkelt det faktisk er at leve sundt i NYC.

Vel har de underlige madvaner og kingsize alt muligt, som så mange andre steder i USA. Men det giver sig ikke ud for noget andet end det er, hvilket gør det let at styre udenom synes jeg.

Du skal heller ikke have maden helt op i snotten, for at kunne læse hvad den indeholder. På stort set samtlige cafeer/take away steder jeg har været, er deklarationen tydelig og indholdet af hhv. salt og fedt skrevet med stort i montren ud for den pågældende vare.

Det er heller ikke sådan, at du bliver nødt til at forvilde dig ind på et trashy burger sted for at fiske en sund sandwich op. Der er en relativ skarp opdeling, at her finder du det og der finder du det andet, så er ruten sat og en del nemmere.

Jeg elsker mad, god mad og jeg elsker særligt god kvalitet og det er der rigelig med muligheder for at finde i diverse kvali-deli's og hang-out places. Der er sindsygt meget at vælge i mellem, så man bliver lettere ør ind i mellem, men navigationes mulighederne fejler som sagt intet.

Brødet holder jeg mig langt fra. Amerikansk brød i supermarkederne er bare hvad det er - de har ikke samme traditioner for godt brød som vi har herhjemme og selvom Amish deli'en har noget der til forveksling skulle minde om rugbrød, så ved jeg bedre . (I der kommer må meget gerne tage en rug-dreng med fra en god bager:)

Med mine mange gå ture og bjergbestigningen op ad de stejle trapper til 5. flere gange daglig tror jeg næsten jeg returnerer nogle kilo lettere. 

Kedeligt blog indlæg vil nogen måske mene - men jeg synes lige jeg ville slå et slag for at USA ikke udelukkende er et over-size sted med masser af ulækker fastfood. NYC er muligvis særlig for kontinentet, men her er der i hvert fald ingen undskyldninger for ikke at leve sundt - det er legende let:)

3 comments:

  1. Det Er NYC, tror også SF og nogle andre storbyer i USA er fine mht. mad - men mange mange steder er det altså rimelig skod.. Så du er altså havnet det helt rigtige sted! ;)

    ReplyDelete
  2. DET må man sige, jeg føler mig ihvertfald som i madhimlen. Mon jeg nogensinde vil kunne vænne mig til Kbh's begrænsede udvalg igen ?;)

    ReplyDelete
  3. I 1995 boede jeg en uge på Yale Uni.(New Haven)
    Må sige, at jeg nød deres mad.

    Både deres fastfood og deres mere sunde mad.
    Men dog var deres, Green cheese sovs, dog det værste jeg satte tænderne i. *G*

    ReplyDelete