 |
| Måske noget for Balder, Janne ?;) |
 |
| Den ultra-syndige.... |
October 30, 2011
October 28, 2011
Jeg så godt I var der...
Jeg har nemlig statistik koblet på og kunne se, at der var rigtigt mange der gik forgæves efter et fødselsdagsindlæg i går.
Hvis jeg nu fortæller, at jeg rent faktisk skrev et meget langt og klogt et, men at det forsvandt i æteren af en eller anden grund i samme øjeblik jeg trykkede "udgiv", hjælper det så???
For jeg orkede altså ikke at være vaks igen, hele to gange samme dag - det er i overkanten på en dag, hvor man har ladet de amerikanske kalorier gå helt og aldeles bananas, for første gang sådan rigtigt, mens jeg har været her.
Vi lagde ud med egg benedict, juice og kaffe på "Morningstar cafe" somewhere uptown. For de uindviede er egg benedict en overskåren engelsk muffin, let ristet, herpå lægges et stykke canadisk bacon, laks eller hvad man nu vil - vi valgte canadisk bacon og ovenpå dette kommer to pocherede æg, et på hver halvdel muffin OG.... det hele overhældes med rigelige mængder hollandaise sovs.
MUMS!!!
Således godt polstrede gik vi igang med dagens dont hos The Bowery - rigtige antrospirer arbejder nemlig også på deres fødselsdag og særligt hvis de er en smule bagud.
Da pligterne omkring de 16 stykker var udført, blev det så tid til en cupcake af de bedre. Havde nemlig aftenen før proklameret, at det da måtte være på sin plads i dagens anledning, så Maria hev os på byens bedste sted for den slags og her gik vi ombord i en de kaldte "All in one". og jeg skal love jer for, at der ingen smalle steder var hvad den kage angik.
En lækker mør sandkagebund. Dernæst en kerne af chokocreme, lukket af med en chokokage dej. Det hele toppet med rigelige mængder choko creme, kantet med chokolinser og på toppen tre skiver Mars bar!!!
Vi var på det nærmeste i chok og trance, da vi en time senere vraltede derfra. Aftenes lasagne virkede fuldstændig urealistisk - men kommer tid kommer råd jo som bekendt, så vi rullede back crosstown til vort eget hood og smækkede vore kagepolstrede måse i sæderne på den lokale og bestilte the, hvorefter vi surfede og og hyggede med wifi'en til vi omkring 20.30 syntes vi kunne ane noget der lignede en smule appetit igen.
Lasagne blev det ikke. Lige ved siden af cafeen ligger nemlig, hvad vi skyder på må være byens absolut bedste pizzaria.
Her fik vi to himmelske runde, som vi delte og noget herlig vin. Kokken kom og snakkede og vi fik en tiramisu on the house.
Min første fødseldag udenfor landets grænser har været herlig. Jeg har nydt hvert eneste gram af den også selvom det pissede ned den udslagne dag - for gu' har jeg da været en slem pige - de har det sjovest:)
PS) Et billede af cupcaken kommer, når jeg får dem vristet ud af Helle :)
Hvis jeg nu fortæller, at jeg rent faktisk skrev et meget langt og klogt et, men at det forsvandt i æteren af en eller anden grund i samme øjeblik jeg trykkede "udgiv", hjælper det så???
For jeg orkede altså ikke at være vaks igen, hele to gange samme dag - det er i overkanten på en dag, hvor man har ladet de amerikanske kalorier gå helt og aldeles bananas, for første gang sådan rigtigt, mens jeg har været her.
Vi lagde ud med egg benedict, juice og kaffe på "Morningstar cafe" somewhere uptown. For de uindviede er egg benedict en overskåren engelsk muffin, let ristet, herpå lægges et stykke canadisk bacon, laks eller hvad man nu vil - vi valgte canadisk bacon og ovenpå dette kommer to pocherede æg, et på hver halvdel muffin OG.... det hele overhældes med rigelige mængder hollandaise sovs.
MUMS!!!
Således godt polstrede gik vi igang med dagens dont hos The Bowery - rigtige antrospirer arbejder nemlig også på deres fødselsdag og særligt hvis de er en smule bagud.
Da pligterne omkring de 16 stykker var udført, blev det så tid til en cupcake af de bedre. Havde nemlig aftenen før proklameret, at det da måtte være på sin plads i dagens anledning, så Maria hev os på byens bedste sted for den slags og her gik vi ombord i en de kaldte "All in one". og jeg skal love jer for, at der ingen smalle steder var hvad den kage angik.
En lækker mør sandkagebund. Dernæst en kerne af chokocreme, lukket af med en chokokage dej. Det hele toppet med rigelige mængder choko creme, kantet med chokolinser og på toppen tre skiver Mars bar!!!
Vi var på det nærmeste i chok og trance, da vi en time senere vraltede derfra. Aftenes lasagne virkede fuldstændig urealistisk - men kommer tid kommer råd jo som bekendt, så vi rullede back crosstown til vort eget hood og smækkede vore kagepolstrede måse i sæderne på den lokale og bestilte the, hvorefter vi surfede og og hyggede med wifi'en til vi omkring 20.30 syntes vi kunne ane noget der lignede en smule appetit igen.
Lasagne blev det ikke. Lige ved siden af cafeen ligger nemlig, hvad vi skyder på må være byens absolut bedste pizzaria.
Her fik vi to himmelske runde, som vi delte og noget herlig vin. Kokken kom og snakkede og vi fik en tiramisu on the house.
Min første fødseldag udenfor landets grænser har været herlig. Jeg har nydt hvert eneste gram af den også selvom det pissede ned den udslagne dag - for gu' har jeg da været en slem pige - de har det sjovest:)
PS) Et billede af cupcaken kommer, når jeg får dem vristet ud af Helle :)
 |
| Morningstar cafe |
 |
| Yeah woofy shake ya' bootie ;) |
 |
| Stemningsbillede |
 |
| pengene var puttet i og vi tjekkede mange gange, inden tiøren endelig faldt *GG* |
October 25, 2011
Back to work
Det var så DEN ferie - og hvor blev den dog nydt i fulde drag med sønnen. Vi var alle vide vegne og fik prøvet og set et hav af ting.
Så nu har jeg også været turist i byen, hvilket jeg dårligt havde tid til før.
Men arbejdet kalder og det med FULD tryk på, hvis tingene skal nås.
Mistede vital tid i rodet med Salvation Army og knokleriet for at få en stabil kontaktbase igen.
Det hele er nu i hus og kører som smurt i smør igen og jeg har lært SÅ meget om, hvordan man løser felt knas, så tiden er ikke spildt i den forstand, men der skal jo for dælen hentes data hjem og det er så, hvad jeg gør nu, i samarbejde med Annette som er her som hhv. fotograf på mit projekt og med sit eget og vores samlede oveni.
I går var vi på Bowery Missions kvindested (et selvstændigt sted hvor hjemløse kvinder følger et program i 9-15 mdr. der gør dem i stand til at få et bedre liv), som er min primære kontakt nu ved siden af Grand Central Neighborhood social services coorporation. De to steder repræsenterer hver især nogle sider af det samme felt
Bowery kvindehjemmet er en del af en større org. der også har outreach madprogram i Thomkins Park og et større herberg i Bowery. Madprogrammet har jeg allerede set lidt af og vil se mere af som en del af det sideløbende gadearbejdeog vi er inviteret til Thanksgivning arrangement på det store herberg, der vist skulle være et suverænt arrangement.
Så der BLIVER ikke tid til mere, hvis jeg også skal have tid til alt det andet arbejde der ligger i at forberede tingene, katalogisere dem, renskrive osv.
Nå, badet kalder - Vi skal i Thomkins Park i dag kl 12.
SES!
Så nu har jeg også været turist i byen, hvilket jeg dårligt havde tid til før.
Men arbejdet kalder og det med FULD tryk på, hvis tingene skal nås.
Mistede vital tid i rodet med Salvation Army og knokleriet for at få en stabil kontaktbase igen.
Det hele er nu i hus og kører som smurt i smør igen og jeg har lært SÅ meget om, hvordan man løser felt knas, så tiden er ikke spildt i den forstand, men der skal jo for dælen hentes data hjem og det er så, hvad jeg gør nu, i samarbejde med Annette som er her som hhv. fotograf på mit projekt og med sit eget og vores samlede oveni.
I går var vi på Bowery Missions kvindested (et selvstændigt sted hvor hjemløse kvinder følger et program i 9-15 mdr. der gør dem i stand til at få et bedre liv), som er min primære kontakt nu ved siden af Grand Central Neighborhood social services coorporation. De to steder repræsenterer hver især nogle sider af det samme felt
Bowery kvindehjemmet er en del af en større org. der også har outreach madprogram i Thomkins Park og et større herberg i Bowery. Madprogrammet har jeg allerede set lidt af og vil se mere af som en del af det sideløbende gadearbejdeog vi er inviteret til Thanksgivning arrangement på det store herberg, der vist skulle være et suverænt arrangement.
Så der BLIVER ikke tid til mere, hvis jeg også skal have tid til alt det andet arbejde der ligger i at forberede tingene, katalogisere dem, renskrive osv.
Nå, badet kalder - Vi skal i Thomkins Park i dag kl 12.
SES!
October 14, 2011
Sidste indlæg inden ferie
Fra i morgen holder jeg en uges efterårsferie. Sønnikke ankommer i morgen aften og familien Vikkelsø d 17, Maja d 20 og Annette ligeså.
Har lånt tolkens lejlighed lidt længere oppe fra 14.-21. da de er i Florida på ferie selv og deres hjem er en hel del både større og mere funktionelt end mit til sådan et rend.
Glæder mig til liv omkring mig igen - bliver helt underligt at tale dansk da jeg sådan set er begyndt endda at tænke på amerikansk engelsk efterhånden. Min tolk sagde den anden dag, at man altså skulle tro jeg havde været i USA før, da jeg "dræver" på den og snakker ret amerikansk. Jeg ved ikke hvad det kommer af, men det er kommet stille og roligt hen ad vejen. Idag fik jeg endnu en kompliment der gik på at jeg orienterer mig som en New yorker i trafikken og min fornemmelse for retning og den slags. Og det er rigtigt nok.
Jeg HAR regnet den ud. Det er enkelt nok at tælle sig op og ned, men man skal også lige vide at trafikken er ensrette op g ned på skift mellem gaderne. Avenuerne er 10. op 9. ned, 8.op 7.ned osv. og vil man med bus den ene eller anden vej, er stået af et forkert sted og skal den anden vej er det sgu smart nok at vide. Crosstown busserne kører endvidere both ways på 14th.,23nd, 42nd og 50th street når man skal tværs over. Det er først nede i sydspidsen af Manhattan man kan gå vild, der er gaderne nemlig en hel del mere kringlede, men som Maria sagde roder de indfødte også rundt i det, så det skal jeg ikke være flov over.
Subwaysystemet går det rimeligt med. Men det er fanme nogle enormt store stationer med en milliom ud og nedgange de holder sig så nogle gange når man kommer op, kan man godt være lidt forvirret. Også her har Maria lært mig et trick der handler om at tjekke husnumrene på gadeskiltene om de går op eller ned, så kender du retningen igen.
Nå - nok trafik info for denne gang *GG*
Fik i øvrigt 4 interviewaftaler i hus til uge 43. og invitation til at komme på et herberg i samme ombæring og i tirsdags fik vi, tolken og jeg serveret hele 1000 portioner mad i det lokale suppekøkken. Jeg siger jer vi var TRÆÆÆÆÆÆTTTE bagefter og sad og hang noget så gevaldigt på cafeen bagefter. Men det var en meget lærerig oplevelse og der skal jeg ned 1 gang ugentlig nu.
Nå det var ferien vi kom fra ikke - I må ha det. Vi ses i uge 43.
Har lånt tolkens lejlighed lidt længere oppe fra 14.-21. da de er i Florida på ferie selv og deres hjem er en hel del både større og mere funktionelt end mit til sådan et rend.
Glæder mig til liv omkring mig igen - bliver helt underligt at tale dansk da jeg sådan set er begyndt endda at tænke på amerikansk engelsk efterhånden. Min tolk sagde den anden dag, at man altså skulle tro jeg havde været i USA før, da jeg "dræver" på den og snakker ret amerikansk. Jeg ved ikke hvad det kommer af, men det er kommet stille og roligt hen ad vejen. Idag fik jeg endnu en kompliment der gik på at jeg orienterer mig som en New yorker i trafikken og min fornemmelse for retning og den slags. Og det er rigtigt nok.
Jeg HAR regnet den ud. Det er enkelt nok at tælle sig op og ned, men man skal også lige vide at trafikken er ensrette op g ned på skift mellem gaderne. Avenuerne er 10. op 9. ned, 8.op 7.ned osv. og vil man med bus den ene eller anden vej, er stået af et forkert sted og skal den anden vej er det sgu smart nok at vide. Crosstown busserne kører endvidere both ways på 14th.,23nd, 42nd og 50th street når man skal tværs over. Det er først nede i sydspidsen af Manhattan man kan gå vild, der er gaderne nemlig en hel del mere kringlede, men som Maria sagde roder de indfødte også rundt i det, så det skal jeg ikke være flov over.
Subwaysystemet går det rimeligt med. Men det er fanme nogle enormt store stationer med en milliom ud og nedgange de holder sig så nogle gange når man kommer op, kan man godt være lidt forvirret. Også her har Maria lært mig et trick der handler om at tjekke husnumrene på gadeskiltene om de går op eller ned, så kender du retningen igen.
Nå - nok trafik info for denne gang *GG*
Fik i øvrigt 4 interviewaftaler i hus til uge 43. og invitation til at komme på et herberg i samme ombæring og i tirsdags fik vi, tolken og jeg serveret hele 1000 portioner mad i det lokale suppekøkken. Jeg siger jer vi var TRÆÆÆÆÆÆTTTE bagefter og sad og hang noget så gevaldigt på cafeen bagefter. Men det var en meget lærerig oplevelse og der skal jeg ned 1 gang ugentlig nu.
Nå det var ferien vi kom fra ikke - I må ha det. Vi ses i uge 43.
October 12, 2011
Det er dejligt
Når tingene fungerer, når det kører og der samarbejdes over hele linjen.
Det begynder at lægge sig pænt til rette nu, men det har altså trukket tænder ud de sidste 2-3 uger det her amerikanske bureaukrati - efter bruddet med Salvation Army.
Det har trukket flere ud, end jeg umiddelbart har givet udtryk for her på bloggen, som jeg tilstræber en tilpas let tone og nu ser det ud til at min vedholdenhed, pågåenhed og og en lille smule frækhed har båret frugt og som sådan har jeg lært en hel masse brugbart, der også er en del af det samlede arbejde - for det er skide hamrende svært at skifte felt-location midt i det hele, skulle jeg hilse og sige og det kommer nok til at fylde de første 2-3 sider at min feltrapport ;)
Har har tidligere introduceret jer en bette smule for min vidunderlige tolk Maria. Hun er et nummer for sig. Professionel til fingerspidserne og meget indfølende og smidig og så er hun en sand guldgrube af viden om byen, steder, forskellige hjælpe ordninger ( fik forklaret den med madkort som de fattige kan bruge her i byen sådan mere indgående f,eks.)
Hun kan også berette om, hvordan byen har forandret sig. At dette og hint kvarter for 5-10 år siden var et andet og videre i den dur og så kan damen sgu tale i telefon som en anden sælger fra Jylland.
Telefonering har vi gjort det ret meget i. Så til den ene, der stiller om til den anden, der henviser til en helt 3. som ikke ved noget og så forfra, ind og ud af systemet. Så skulle der udfyldes skemaer, det ene mere vanvittigt end det andet og det virkede bare ikke rigtigt som om vi fik hul igennem. Jo de ville gerne alle sammen, men de skulle liiiige have tilladelse ovenfra og fanden og hans pumpestok - undskyld sproget!
I dag skete det så alt sammen på een gang
Vi fik hul igennem til Urban Pathway: "Oh by all means, you should be welcome.. bla bla. ". Kiggede på Maria og spurgte om det var DET der havde taget 2 uger??? og så grinede vi lidt af det. Men altså der er hul igennem der.
Tog til kirken der laver mad til en mindre hær hver dag og der var high five med præsten og "see ya tomorrow" - mor skal aktion der fra i morgen af og fremover 1-2 gange ugentlig.
Videre downtown til den park vi havde fået oplyst der ville være nogle mulige informanter i. På gaden mødte vi Ash, en 24 årig hjemløs pige der har rakket rundt on-off i det meste af USA siden hun var 15, kun afbrudt af et par år hvor hun fik to børn med sin mand der nu sidder 7 år i spjældet mens ungerne er hos svigermekanikken i Oregon. Ash er narkoman, men forbløffende velformuleret og klar da vi møder hende og vi snakkede i over halvanden der på fortovet hvor jeg gik over til diktafon i midten af samtalen, idet det blev for bøvlet med notering alene . Så Annette, der venter et mystisk interview på dig her nu.
Ash skal vi se igen torsdag hvor hun har fødselsdag - har lovet at den fejer vi med noget mad et sted. Om hun dukker op må vi se. Hun sagde selv hun meget gerne ville, men meldte også ærligt ud, at hun måske var for syg, hvad hun ofte bliver når hun fixer.
Her oplevede vi også hjælpsomheden. Der kom to midaldrende damer og spurgte om de måtte købe hende noget morgenmad og så fik hun ellers en adresse fra dem hvor hun kunne hente mere mad og noget tøj.
Der er noget ved Ash der der gør rigtigt ondt at være vidne til og høre på. Jeg er taknemlig for at hun delte og håber sådan hun kommer torsdag.
Gade arbejdet er spændende og det har holdt gryden kogende de sidste uger. Omvendt er gadens kontakter også flydende størrelser det er meget svært at lave nye aftaler med, med mindre du virkeligt er indstillet på at lede efter dem igen. De bevæger sig rundt i byen og har sjældent mobiltlf. Men jeg nyder det i den grad og føler mig hjemme derude, ligesom jeg får nogle meget fine data hjem på de møder, som jeg så må se hvordan jeg for placeret i det store billede hen ad vejen.
I parken møder vi i øvrigt Bowery Missions gadeteam der deler mad ud. Et hold på 3 friske mænd med smil og vid deler ud til alle der måtte trænge. Her snakkede vi længe med Keith der er tidligere hjemløs narkoman som nu har viet livet til at hjælpe hjemløse. Han var intet mindre end fantastisk og det var herligt at se hvordan de halvgamle kinesiske koner nærmest kiggede småforelsket på ham. Han havde et godt tag på folk. Ham har jeg aftalt flere møder med og glæder mig.
De står der 3 dage om ugen og jeg skal jo snakke med Bowery damen - der er lidt for gode venner med Jesus for min smag - her på næste fredag såååå.... Det er den sidste aftale der skal landes helt - den er 99% klar p.t.
Det har været en skøøøøn dag, intet mindre - og det var f.... osse på tide!!!
PS) Fik en anden frisør til at rette op på makværket på vej hjem her til aften og det endda til en billigere pris end filejsen i den anden biks. Så nu ligner jeg atter et menneske og ikke en pensioneret amerikansk husmor fra Brooklyn eller noget...;)
Det begynder at lægge sig pænt til rette nu, men det har altså trukket tænder ud de sidste 2-3 uger det her amerikanske bureaukrati - efter bruddet med Salvation Army.
Det har trukket flere ud, end jeg umiddelbart har givet udtryk for her på bloggen, som jeg tilstræber en tilpas let tone og nu ser det ud til at min vedholdenhed, pågåenhed og og en lille smule frækhed har båret frugt og som sådan har jeg lært en hel masse brugbart, der også er en del af det samlede arbejde - for det er skide hamrende svært at skifte felt-location midt i det hele, skulle jeg hilse og sige og det kommer nok til at fylde de første 2-3 sider at min feltrapport ;)
Har har tidligere introduceret jer en bette smule for min vidunderlige tolk Maria. Hun er et nummer for sig. Professionel til fingerspidserne og meget indfølende og smidig og så er hun en sand guldgrube af viden om byen, steder, forskellige hjælpe ordninger ( fik forklaret den med madkort som de fattige kan bruge her i byen sådan mere indgående f,eks.)
Hun kan også berette om, hvordan byen har forandret sig. At dette og hint kvarter for 5-10 år siden var et andet og videre i den dur og så kan damen sgu tale i telefon som en anden sælger fra Jylland.
Telefonering har vi gjort det ret meget i. Så til den ene, der stiller om til den anden, der henviser til en helt 3. som ikke ved noget og så forfra, ind og ud af systemet. Så skulle der udfyldes skemaer, det ene mere vanvittigt end det andet og det virkede bare ikke rigtigt som om vi fik hul igennem. Jo de ville gerne alle sammen, men de skulle liiiige have tilladelse ovenfra og fanden og hans pumpestok - undskyld sproget!
I dag skete det så alt sammen på een gang
Vi fik hul igennem til Urban Pathway: "Oh by all means, you should be welcome.. bla bla. ". Kiggede på Maria og spurgte om det var DET der havde taget 2 uger??? og så grinede vi lidt af det. Men altså der er hul igennem der.
Tog til kirken der laver mad til en mindre hær hver dag og der var high five med præsten og "see ya tomorrow" - mor skal aktion der fra i morgen af og fremover 1-2 gange ugentlig.
Videre downtown til den park vi havde fået oplyst der ville være nogle mulige informanter i. På gaden mødte vi Ash, en 24 årig hjemløs pige der har rakket rundt on-off i det meste af USA siden hun var 15, kun afbrudt af et par år hvor hun fik to børn med sin mand der nu sidder 7 år i spjældet mens ungerne er hos svigermekanikken i Oregon. Ash er narkoman, men forbløffende velformuleret og klar da vi møder hende og vi snakkede i over halvanden der på fortovet hvor jeg gik over til diktafon i midten af samtalen, idet det blev for bøvlet med notering alene . Så Annette, der venter et mystisk interview på dig her nu.
Ash skal vi se igen torsdag hvor hun har fødselsdag - har lovet at den fejer vi med noget mad et sted. Om hun dukker op må vi se. Hun sagde selv hun meget gerne ville, men meldte også ærligt ud, at hun måske var for syg, hvad hun ofte bliver når hun fixer.
Her oplevede vi også hjælpsomheden. Der kom to midaldrende damer og spurgte om de måtte købe hende noget morgenmad og så fik hun ellers en adresse fra dem hvor hun kunne hente mere mad og noget tøj.
Der er noget ved Ash der der gør rigtigt ondt at være vidne til og høre på. Jeg er taknemlig for at hun delte og håber sådan hun kommer torsdag.
Gade arbejdet er spændende og det har holdt gryden kogende de sidste uger. Omvendt er gadens kontakter også flydende størrelser det er meget svært at lave nye aftaler med, med mindre du virkeligt er indstillet på at lede efter dem igen. De bevæger sig rundt i byen og har sjældent mobiltlf. Men jeg nyder det i den grad og føler mig hjemme derude, ligesom jeg får nogle meget fine data hjem på de møder, som jeg så må se hvordan jeg for placeret i det store billede hen ad vejen.
I parken møder vi i øvrigt Bowery Missions gadeteam der deler mad ud. Et hold på 3 friske mænd med smil og vid deler ud til alle der måtte trænge. Her snakkede vi længe med Keith der er tidligere hjemløs narkoman som nu har viet livet til at hjælpe hjemløse. Han var intet mindre end fantastisk og det var herligt at se hvordan de halvgamle kinesiske koner nærmest kiggede småforelsket på ham. Han havde et godt tag på folk. Ham har jeg aftalt flere møder med og glæder mig.
De står der 3 dage om ugen og jeg skal jo snakke med Bowery damen - der er lidt for gode venner med Jesus for min smag - her på næste fredag såååå.... Det er den sidste aftale der skal landes helt - den er 99% klar p.t.
Det har været en skøøøøn dag, intet mindre - og det var f.... osse på tide!!!
PS) Fik en anden frisør til at rette op på makværket på vej hjem her til aften og det endda til en billigere pris end filejsen i den anden biks. Så nu ligner jeg atter et menneske og ikke en pensioneret amerikansk husmor fra Brooklyn eller noget...;)
 |
| Lyskryds med gang i |
 |
| The Bowery boys in action :) |
October 10, 2011
Jeg fatter det ikke!!!
Sidst jeg kiggede i kalenderen skrev vi 9. Oktober (nok 10. for jer på den anden side). Men her det helt til grin. 29 grader høj solskin sådan 2 dage i træk efter en halvanden uge hvor det endelig så ud til at ville blive normalt efterår.
Det ville stensikkert være herrefedt og jeg er all in for varme, ellers ville jeg næppe styge til Grækenland hver eneste sommer, vel? Men fugtighedsgraden er høj og New York er simpelthen bare ikke byen man har lyst til at rende rundt i, i den slags vejr,
Nå, galskaben får vel en ende inden længe, så vi kan komme videre i programmet. Med mindre selvfølgelig at det er helt fucket op og vi ender i noget med magnoliaer på juletræet og Santa i bermudashorts. Det kunne se kønt ud ku' det ;)
Ellers overasker byen konstant med nye og spøjse indtryk, som her da jeg kom ud i dag :
Jeg aner ikke hvad det handlede om, men den her flyver blev ved med at cirkle rundt og skrive på himlen og det var rigtig skægt at iagttage.
Det ville stensikkert være herrefedt og jeg er all in for varme, ellers ville jeg næppe styge til Grækenland hver eneste sommer, vel? Men fugtighedsgraden er høj og New York er simpelthen bare ikke byen man har lyst til at rende rundt i, i den slags vejr,
Nå, galskaben får vel en ende inden længe, så vi kan komme videre i programmet. Med mindre selvfølgelig at det er helt fucket op og vi ender i noget med magnoliaer på juletræet og Santa i bermudashorts. Det kunne se kønt ud ku' det ;)
Ellers overasker byen konstant med nye og spøjse indtryk, som her da jeg kom ud i dag :
Jeg aner ikke hvad det handlede om, men den her flyver blev ved med at cirkle rundt og skrive på himlen og det var rigtig skægt at iagttage.
October 08, 2011
Det måtte jo ske en dag
Her i nat blev jeg fanget i vampyrhelvede.
Min tolk, hvis kone arbejder indenfor noget TV noget, forærede mig et komplet sæt 2. sæson af "True blood".
Hun ved jeg ikke har TV og de havde så meget derhjemme.
Nu er jeg ret vild med vampyrfilm - har sågar deltaget i et længere arrangement i filmhuset engang, hvor de viste historiske vampyr indspilninger, fra dengang de havde tænder som kaniner og var grimme som arvesynden.
Det er de ikke længere skulle jeg hilse og sige - det var nærmest porno for vampyrer vi er ude i med den her serie og selvom jeg det første afsnit tænkte " åh, c'mon", blev jeg hængende og langsomt fanget ind. Så da jeg endelig slog gluggerne i midt i andetsidste afsnit, var kl. 5.30 morgen! :)
Så det meste af lørdagen er gået med søvn ovenpå stabadserne og der er lige tid til en lang spadseretur langs floden inden mørket atter falder på og kan sætte mig med det sidste 1½ af slagsen ..
Min tolk, hvis kone arbejder indenfor noget TV noget, forærede mig et komplet sæt 2. sæson af "True blood".
Hun ved jeg ikke har TV og de havde så meget derhjemme.
Nu er jeg ret vild med vampyrfilm - har sågar deltaget i et længere arrangement i filmhuset engang, hvor de viste historiske vampyr indspilninger, fra dengang de havde tænder som kaniner og var grimme som arvesynden.
Det er de ikke længere skulle jeg hilse og sige - det var nærmest porno for vampyrer vi er ude i med den her serie og selvom jeg det første afsnit tænkte " åh, c'mon", blev jeg hængende og langsomt fanget ind. Så da jeg endelig slog gluggerne i midt i andetsidste afsnit, var kl. 5.30 morgen! :)
Så det meste af lørdagen er gået med søvn ovenpå stabadserne og der er lige tid til en lang spadseretur langs floden inden mørket atter falder på og kan sætte mig med det sidste 1½ af slagsen ..
Vigtig (insider) viden
Vi havde næsten givet op - frem og tilbage mellem cafeen og hjørnet af 9th. og 39th. - ingen Rex.
Vi trak den en halv time mere. Det er jo ikke alle der er så punklige som os, og med livet lidt på vrangen for en som Rex, så er der plads til lidt højere til loftet.
Efter to latter og lidt ringen rundt til diverse folk i andet ærinde besluttede vi os at tage turen til 5th. og ganske rigtigt, der sad hun.
Hun havde svedt mødet ud og undskyldte mange gange og så begav vi os mod Central Park, hvor der er mere ro og det første lange interview kunne gå igang under trækronerne i bragende solskin.
Vi fik alt muligt hjem på båndet. Også hvor Susan er henne, hvor de hjemløse holder til i større antal end hvor vi ellers er kommet og en masse andet nyttigt ud over hendes egen historie.
Det var nogle gode timer på alle måder og vi fik os også nogle grin ind i mellem. Blandt andet over hende med hundene der hele tiden sover og påstår hun er gravid. hun har bare en pude på maven, hus i forstæderne og hele mole tjavsen, men er på stoffer, så der skal skaffes penge på alternative måder ind i mellem. (det sidste var ikke hvad vi grinede af) Så ved vi det.
Men nu er det weekend og den skal nydes i lidt mere tilbagelænet stil mellem al note renskrivningen og den slags. Mandag er det en eller anden helligdag, så der står den på gadearbejde. Det går fremad igen, sådan støt og roligt.
Og på næste fredag kommer Alexander:)
Vi trak den en halv time mere. Det er jo ikke alle der er så punklige som os, og med livet lidt på vrangen for en som Rex, så er der plads til lidt højere til loftet.
Efter to latter og lidt ringen rundt til diverse folk i andet ærinde besluttede vi os at tage turen til 5th. og ganske rigtigt, der sad hun.
Hun havde svedt mødet ud og undskyldte mange gange og så begav vi os mod Central Park, hvor der er mere ro og det første lange interview kunne gå igang under trækronerne i bragende solskin.
Vi fik alt muligt hjem på båndet. Også hvor Susan er henne, hvor de hjemløse holder til i større antal end hvor vi ellers er kommet og en masse andet nyttigt ud over hendes egen historie.
Det var nogle gode timer på alle måder og vi fik os også nogle grin ind i mellem. Blandt andet over hende med hundene der hele tiden sover og påstår hun er gravid. hun har bare en pude på maven, hus i forstæderne og hele mole tjavsen, men er på stoffer, så der skal skaffes penge på alternative måder ind i mellem. (det sidste var ikke hvad vi grinede af) Så ved vi det.
Men nu er det weekend og den skal nydes i lidt mere tilbagelænet stil mellem al note renskrivningen og den slags. Mandag er det en eller anden helligdag, så der står den på gadearbejde. Det går fremad igen, sådan støt og roligt.
Og på næste fredag kommer Alexander:)
 |
| Note - minde væg for Job |
 |
| Foran Apples "Flagship-store" på 5th avenue - bemærk alle æblerne. |
 |
| Brooklyn Bridge set fra Manhattan siden |
October 07, 2011
Åh altså
Jeg savner jer sgu allesammen. SGU!
Har haft en rigtig god dag.
Skrevet en farlig bunke mails til diverse samarbejdsparter, haft et lækkert opfølgnings møde med Lawrence fra Urban Pathways. Vi er klar, vi er på og kemien er i top.
Et af de mails jeg har skrevet er til nogen der deler mad ud om aftenen både up- og down town. Jeg skal ud og se og følge det helt sikkert og de ultra religiøse, der ville vide hvad min pastor hed, har også tilbudt mig både det ene og det andet.
og...
I morgen skal jeg lave mit første rigtigt lange interview med Rex - forudsat hun dukker op, hvilket hun var meget tændt på i tirsdags. Har handlet diktafon, så Annette, der ligger nok en farlig bunke transskriberings arbejde til dig, når du kommer ;)
Jeg glæder mig rigtigt meget!
Susan er dog "forsvundet". De sidste 2 gange har hun ikke været på sin plads. Jeg håber det blot er fordi hun havde andet at se til, vi runder hendes plads tit og hun dukker nok op.
Det er i øvrigt noget af det pokkers, at de hjemløse ofte ikke har mobiler eller andet, så det kan være svært at "holde styr" på dem i en by der er mere end almindeligt stor.
Her til aften efter flere timer ude bevægede vi os crosstown og så flere business folk holde fyraften med cocktails. Så vi besluttede, tolken og jeg, at det ville vi også og hoppede på en bus mod 9th for at få et par glas og lidt at spise.
Du skal i øvrigt sætte et kryds i kalenderen d 5 nov Annette, for da skal vi til fest.
ps) jeg skal på tegnsprogskursus snart - får en plads hos tolkens ven der er TS lærer her i byen - uden vederlag - men mellem os sagt er jeg ved at blive ret ferm til amerikansk tegnsprog og min tolk til dansk TS.
Ja sådan kan det hele vendes lidt op og ned :)
Har haft en rigtig god dag.
Skrevet en farlig bunke mails til diverse samarbejdsparter, haft et lækkert opfølgnings møde med Lawrence fra Urban Pathways. Vi er klar, vi er på og kemien er i top.
Et af de mails jeg har skrevet er til nogen der deler mad ud om aftenen både up- og down town. Jeg skal ud og se og følge det helt sikkert og de ultra religiøse, der ville vide hvad min pastor hed, har også tilbudt mig både det ene og det andet.
og...
I morgen skal jeg lave mit første rigtigt lange interview med Rex - forudsat hun dukker op, hvilket hun var meget tændt på i tirsdags. Har handlet diktafon, så Annette, der ligger nok en farlig bunke transskriberings arbejde til dig, når du kommer ;)
Jeg glæder mig rigtigt meget!
Susan er dog "forsvundet". De sidste 2 gange har hun ikke været på sin plads. Jeg håber det blot er fordi hun havde andet at se til, vi runder hendes plads tit og hun dukker nok op.
Det er i øvrigt noget af det pokkers, at de hjemløse ofte ikke har mobiler eller andet, så det kan være svært at "holde styr" på dem i en by der er mere end almindeligt stor.
Her til aften efter flere timer ude bevægede vi os crosstown og så flere business folk holde fyraften med cocktails. Så vi besluttede, tolken og jeg, at det ville vi også og hoppede på en bus mod 9th for at få et par glas og lidt at spise.
Du skal i øvrigt sætte et kryds i kalenderen d 5 nov Annette, for da skal vi til fest.
ps) jeg skal på tegnsprogskursus snart - får en plads hos tolkens ven der er TS lærer her i byen - uden vederlag - men mellem os sagt er jeg ved at blive ret ferm til amerikansk tegnsprog og min tolk til dansk TS.
Ja sådan kan det hele vendes lidt op og ned :)
October 06, 2011
Mine diplomatiske evner
Sad til ret sent i går med en skema til "The Bowery Mission" og der blev ikke lagt fingre i mellem kan jeg afsløre.
Jeg havde ellers forestillet mig, at NYC i mindre grad var "frontrunners in the army of Jesus", men jeg er endnu ikke stødt på nogen organisation derude (og tro mig, jeg har snakket med MANGE) som ikke på en eller anden måde opererer ud fra et stærkt kristens synspunkt. Men Bowery har taget stikket hjem og jeg er blevet alvorligt nysgerrig nu.
Udover at skulle svare på almindelige spørgsmål vedr. mit fokus, mine motivationer erfaring osv. skulle jeg også fortælle lidt om mit religiøse ståsted. Hvad betød Jesus for mig, hvilken kirke tilhørte jeg ( inkl pastorens navn) og hvordan var min tros-historie - altså hvordan havde min vej til Jesus formet sig.
Arrgh, tænkte jeg først - det her går ikke
MEN!
Der kan ligge uvurderlige data gemt i lige dette forhold ifm. mine spørgsmåll vedr. navigation.
For hvis et religøst ståsted, eller arbejdet hen mod at det bliver en del af "et nyt liv" er en forudsætning for hjælp, så skal der ikke mange små grå til at forestille sig dette brugt som strategi hos nogle af de hjemløse i navigations øjemed og så bliver det sgu spændende.
På gaden siger de alle, at de ikke bryder sig om herbergerne.
De ser ikke på dem som mennesker
Der er for mange regler
for mange konflikter
Et herberg er noget man benytter sig af en i sn snæver vending, hvis det pisser ned eller man er for sulten.
Hvordan hænger tingene så sammen? Ja se, det er noget af det jeg gerne vil ind til og her kom mine diplomatiske evner på prøve.
Religion: Lutheransk Kristen as per Danish tradition
Er ikke tilknyttet nogen kirke som sådan. I DK er religion ofte et personligt anliggende mellem gud og den enkelte.
Vejen til Gud? - Jeg mener livet er en vej i sig selv og at det handler om at tilstræbe det gode i enhver henseende osv osv.
Jeg løj ikke rigtigt - jeg er faktisk ikke særligt religiøst anlagt (og min tolk hardcore ateist) men jeg er da både døbt og konfirmeret and a rose by any other name.....
ps) noget andet jeg hæftede mig ved var reglerne for frivillige i skemaet. Man må ikke være alene med brugerne og der må ikke være nogen form for fysisk kontakt.
Jeg vil gerne vide hvorfor og hvad de tænker om dette på stedet. Men det er også et generelt billede, de skarpe skel mellem ansatte og brugere. Ansatte bag skranker, på kontorer osv.Er det en del af en tradition, noget der bare er blevet en vane, eller har de negative oplevelser med udadrettede brugere??
Så må vi heller ikke glemme, at USA og NYC her ingen undtagelse, er et land med våben af en anden størrelsesorden end vi kender det. I "Jacks" i går var der vagter med skarpladte pistoler der gik rundt. Så hvis du glemmer at betale ved kasse et kan du hentes i lighuset.
Jeg havde ellers forestillet mig, at NYC i mindre grad var "frontrunners in the army of Jesus", men jeg er endnu ikke stødt på nogen organisation derude (og tro mig, jeg har snakket med MANGE) som ikke på en eller anden måde opererer ud fra et stærkt kristens synspunkt. Men Bowery har taget stikket hjem og jeg er blevet alvorligt nysgerrig nu.
Udover at skulle svare på almindelige spørgsmål vedr. mit fokus, mine motivationer erfaring osv. skulle jeg også fortælle lidt om mit religiøse ståsted. Hvad betød Jesus for mig, hvilken kirke tilhørte jeg ( inkl pastorens navn) og hvordan var min tros-historie - altså hvordan havde min vej til Jesus formet sig.
Arrgh, tænkte jeg først - det her går ikke
MEN!
Der kan ligge uvurderlige data gemt i lige dette forhold ifm. mine spørgsmåll vedr. navigation.
For hvis et religøst ståsted, eller arbejdet hen mod at det bliver en del af "et nyt liv" er en forudsætning for hjælp, så skal der ikke mange små grå til at forestille sig dette brugt som strategi hos nogle af de hjemløse i navigations øjemed og så bliver det sgu spændende.
På gaden siger de alle, at de ikke bryder sig om herbergerne.
De ser ikke på dem som mennesker
Der er for mange regler
for mange konflikter
Et herberg er noget man benytter sig af en i sn snæver vending, hvis det pisser ned eller man er for sulten.
Hvordan hænger tingene så sammen? Ja se, det er noget af det jeg gerne vil ind til og her kom mine diplomatiske evner på prøve.
Religion: Lutheransk Kristen as per Danish tradition
Er ikke tilknyttet nogen kirke som sådan. I DK er religion ofte et personligt anliggende mellem gud og den enkelte.
Vejen til Gud? - Jeg mener livet er en vej i sig selv og at det handler om at tilstræbe det gode i enhver henseende osv osv.
Jeg løj ikke rigtigt - jeg er faktisk ikke særligt religiøst anlagt (og min tolk hardcore ateist) men jeg er da både døbt og konfirmeret and a rose by any other name.....
ps) noget andet jeg hæftede mig ved var reglerne for frivillige i skemaet. Man må ikke være alene med brugerne og der må ikke være nogen form for fysisk kontakt.
Jeg vil gerne vide hvorfor og hvad de tænker om dette på stedet. Men det er også et generelt billede, de skarpe skel mellem ansatte og brugere. Ansatte bag skranker, på kontorer osv.Er det en del af en tradition, noget der bare er blevet en vane, eller har de negative oplevelser med udadrettede brugere??
Så må vi heller ikke glemme, at USA og NYC her ingen undtagelse, er et land med våben af en anden størrelsesorden end vi kender det. I "Jacks" i går var der vagter med skarpladte pistoler der gik rundt. Så hvis du glemmer at betale ved kasse et kan du hentes i lighuset.
Closer
Gade op og gade ned på kryds og tværs af den udslagne by. Jeg er træææææææææææææt i mine fusser, mine ben og mit hovede værkede med en begyndende hovedpine som et godt frisk glas mælk ved hjemkomsten dog har fået sendt på langfart igen.
Vi startede ellers dagen på cafeen, med at ringe til diverse mennesker, stikke ruter ud og drikke morgen kaffe. Det gik der 1½ time med og en en god måde at få dagen sat igang på.
Siden tog vi sydover til et herberg der, og fik et telefonnummer, vi dog først kan ringe til i morgen.
Lige nu er mit "problem" at mine kontakter kan noget forskelligt. Ingen af dem ser umiddelbart ud til at kunne dække mine spørgsmål/mit fokusområde i eet, så det ender nok med, at dette bliver multi-sited hvad angår organisatorisk komtakt - det har i øvrigt ikke været muligt for mig, at finde nogen, der ikke i en eller anden grad er syltet ind i Jesus og arbejder med fra et ultra kristent udgangspunkt. Spændende nok i sig selv som tema, men jeg forsøger at holde det nede på et håndterligt plan og det går der faktisk ret meget tid med :)
På hjemvejen snuppede jeg lige en tur hos "Jacks" et mega varehus med ting til 99 cents. Jeg er på jagt efter lidt ekstra køkkengrej, der gerne må være billigt, da det efterlades her og på vejen derfra og helt hjem blev jeg stillet over dagens dilemma ved 34th's to DVD gadehandlere. Skulle jeg vælg Gadaffis henrettelse eller en karatefilm med Bruce Lee ? - alt andet var i samme boldgade, hvilket var lidt spøjst *G*
Nu kalder maden, Esposito's hjemmelavede kyllingepølse og noget maceronni - jeg gider ikke rigtigt andet her i dag, vil bare have det overstået og over på divanen og stene. Ja, nogle gange handler mad bare om at blive mæt.
PS: Tøser - kan en af jer ikke købe Sex & the City DVD boksen til mig og tage den med herover? Skal nok betale for den, men trænger sådan til de piger ind i mellem og helst med danske undertekster.
Det kunne også være I kendte nogen der lå inde med en af dem, som mor her må låne lidt - man ved jo aldrig :)
Vi startede ellers dagen på cafeen, med at ringe til diverse mennesker, stikke ruter ud og drikke morgen kaffe. Det gik der 1½ time med og en en god måde at få dagen sat igang på.
Siden tog vi sydover til et herberg der, og fik et telefonnummer, vi dog først kan ringe til i morgen.
Lige nu er mit "problem" at mine kontakter kan noget forskelligt. Ingen af dem ser umiddelbart ud til at kunne dække mine spørgsmål/mit fokusområde i eet, så det ender nok med, at dette bliver multi-sited hvad angår organisatorisk komtakt - det har i øvrigt ikke været muligt for mig, at finde nogen, der ikke i en eller anden grad er syltet ind i Jesus og arbejder med fra et ultra kristent udgangspunkt. Spændende nok i sig selv som tema, men jeg forsøger at holde det nede på et håndterligt plan og det går der faktisk ret meget tid med :)
På hjemvejen snuppede jeg lige en tur hos "Jacks" et mega varehus med ting til 99 cents. Jeg er på jagt efter lidt ekstra køkkengrej, der gerne må være billigt, da det efterlades her og på vejen derfra og helt hjem blev jeg stillet over dagens dilemma ved 34th's to DVD gadehandlere. Skulle jeg vælg Gadaffis henrettelse eller en karatefilm med Bruce Lee ? - alt andet var i samme boldgade, hvilket var lidt spøjst *G*
Nu kalder maden, Esposito's hjemmelavede kyllingepølse og noget maceronni - jeg gider ikke rigtigt andet her i dag, vil bare have det overstået og over på divanen og stene. Ja, nogle gange handler mad bare om at blive mæt.
PS: Tøser - kan en af jer ikke købe Sex & the City DVD boksen til mig og tage den med herover? Skal nok betale for den, men trænger sådan til de piger ind i mellem og helst med danske undertekster.
Det kunne også være I kendte nogen der lå inde med en af dem, som mor her må låne lidt - man ved jo aldrig :)
October 05, 2011
Må vi foreslå en metode...?
Endnu en begivenhedsrig dag er ved at lakke mod enden.
På vores vanlige rute op langs 5th ave. på udkig efter Susan, som ikke var der idag, mødte vi Rex, en ung hjemløs kvinde på 23, tidligere narkoman, smidt ud af moderen, efter at hun en periode havde rakket USA rundt. Nu lever hun på gaden og forsøger at få tilværelsen til at løbe rundt og komme på skinner igen, hvilket ikke er helt nemt, når det meste af ens omgangkreds også er enten hjemløse eller misbrugere.
Rex skal vi mødes med igen på fredag på cafe og i mere rolige omgivelser og hun ville meget gerne være med til flere interviews og også gerne fotoprojektet senere.
En sød ung pige, som det stadig kan nå at gå rigtigt for.
Det talte min tolk og jeg så også om på vej videre - den der med at ville hjælpe. Min vejleder og jeg har talt længe og indgående om det, før afgang, at det er en balancegang. For enhver intervention i feltet er en slags påvirkning og hvor meget påvirkning taler vi om, førend feltet på sin vis er forandret og de dataene ligeså?
Hvor går grænserne. Jeg synes det er spændende. For jeg vil gerne have en masse ud af de her mennesker. Deres livshistorier og oplevelser og jeg vil også gerne give noget igen. Men hvad kan jeg give, udover nogle penge, noget mad, kaffe, min tid og opmærksomhed - et lyttende øre, som Rex også sagde var guld værd, da folk ellers bare ser ned på dem, når de færdes på gaden.
Rex trængte noget så nederdrægtigt til et bad.
Jeg har lyst til at give hende en tur i køkkenkarret og en seng for natten.
MEN - hvis jeg gjorde det, intervenerer jeg på en måde, som ikke nødvendigvis er sund for nogen af os og jeg "ligger feltet til rette" for mig selv.
Det er nogle af de ting, man også må foreholde sig til i følsomme felter - for mit vedkommende: at jeg ikke er ude som socialarbejder, men som antropolog, for at lære om og beskrive en gruppe mennesker og deres liv.
Det kan skære i hjertet at måtte prioritere og balancere sådan og jeg skal ikke kunne udelukke at jeg giver en af dem muligheden for et bad en dag, men det bliver ikke uden meget grundige overvejelser først.
Videre i byen så vi noget ganske utroligt:
En mand med sine ikke mindre end ( lad mig lige tælle ) 7 kæledyr på gaden opstillet til formålet og yderst levende.
2 hunde, 3 katte og 2 marsvin. Det ene marsvin lå behageligt slængt hen over den ene kat.
Det var helt utroligt som de dyr bare hyggede sig der - gad vide om de var dopede, men det virkede nu ikke sådan.
Og pengene strømmede ind i takt med at folk også lige skulle have et billede. Så må vi foreslå en ny metode til byens hjemløse i pengetrang - anskaf jer en mindre dyrepark og træn dem op til at kunne begå sig på gade plan:)
På vores vanlige rute op langs 5th ave. på udkig efter Susan, som ikke var der idag, mødte vi Rex, en ung hjemløs kvinde på 23, tidligere narkoman, smidt ud af moderen, efter at hun en periode havde rakket USA rundt. Nu lever hun på gaden og forsøger at få tilværelsen til at løbe rundt og komme på skinner igen, hvilket ikke er helt nemt, når det meste af ens omgangkreds også er enten hjemløse eller misbrugere.
Rex skal vi mødes med igen på fredag på cafe og i mere rolige omgivelser og hun ville meget gerne være med til flere interviews og også gerne fotoprojektet senere.
En sød ung pige, som det stadig kan nå at gå rigtigt for.
Det talte min tolk og jeg så også om på vej videre - den der med at ville hjælpe. Min vejleder og jeg har talt længe og indgående om det, før afgang, at det er en balancegang. For enhver intervention i feltet er en slags påvirkning og hvor meget påvirkning taler vi om, førend feltet på sin vis er forandret og de dataene ligeså?
Hvor går grænserne. Jeg synes det er spændende. For jeg vil gerne have en masse ud af de her mennesker. Deres livshistorier og oplevelser og jeg vil også gerne give noget igen. Men hvad kan jeg give, udover nogle penge, noget mad, kaffe, min tid og opmærksomhed - et lyttende øre, som Rex også sagde var guld værd, da folk ellers bare ser ned på dem, når de færdes på gaden.
Rex trængte noget så nederdrægtigt til et bad.
Jeg har lyst til at give hende en tur i køkkenkarret og en seng for natten.
MEN - hvis jeg gjorde det, intervenerer jeg på en måde, som ikke nødvendigvis er sund for nogen af os og jeg "ligger feltet til rette" for mig selv.
Det er nogle af de ting, man også må foreholde sig til i følsomme felter - for mit vedkommende: at jeg ikke er ude som socialarbejder, men som antropolog, for at lære om og beskrive en gruppe mennesker og deres liv.
Det kan skære i hjertet at måtte prioritere og balancere sådan og jeg skal ikke kunne udelukke at jeg giver en af dem muligheden for et bad en dag, men det bliver ikke uden meget grundige overvejelser først.
Videre i byen så vi noget ganske utroligt:
En mand med sine ikke mindre end ( lad mig lige tælle ) 7 kæledyr på gaden opstillet til formålet og yderst levende.
2 hunde, 3 katte og 2 marsvin. Det ene marsvin lå behageligt slængt hen over den ene kat.
Det var helt utroligt som de dyr bare hyggede sig der - gad vide om de var dopede, men det virkede nu ikke sådan.
Og pengene strømmede ind i takt med at folk også lige skulle have et billede. Så må vi foreslå en ny metode til byens hjemløse i pengetrang - anskaf jer en mindre dyrepark og træn dem op til at kunne begå sig på gade plan:)
 |
| Bemærk det sort/hvide marsvin ovenpå katten yderst til højre |
 |
| Det nye hang-out sted |
 |
| igen |
 |
| og een gang til for Prins Knud:) |
 |
| Strretview |
October 04, 2011
Herregud da...
Af en eller anden grund fuckede Helle lidt op her idag. Sikkert noget PMS for Ipads eller også var det fordi Blogger.com skifter interface tiere end de fleste af os skifter trusser.
Ihvertfald endte det i et meget mystisk indlæg, hvor der bare stod "shhhhh!".
Jeg prøvede såmænd blot at formidle min frustration efter frisørbesøg - et af de slemme slags, hvor der bare slet slet ikke var nogen form for connection mellem mig og frisøren, der var en halvgammel herre, blandt alle de yndige nips butikken ellers kunne mønstre.
Jeg skal lære at lytte bedre efter min mavefornemmelse skal jeg, for jeg KUNNE godt fornemme det, da jeg satte mig, at det her går galt.
Men altså, håret var jo blevet vasket (af en af de yndige), så det føltes lige som at smutte når kaffen var halvt drukket - altså blev jeg og endte med at være sur bagefter. (Jette!!!!)
Hvis det ikke var fordi jeg har min dejlige voks med, ville jeg være dømt til at ligne en amerikansk forstadsfrue resten af opholdet her. Og nej, I får ingen billeder!
Nevermind - jeg fandt den fedeste lille cafe på vej hjem. Den ligger omtrent skråt overfor hvor jeg bor og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har spottet den tidligere.
Her står bamsefar i bedste amrikanske trucker stil og brygger den herligste kaffe og så laver de også cupcakes, som jeg dog holdt mig fra. Men jeg overværede et selskab der holdt fødselsdag og hvor de havde kreeret en bette kage med "happy birthday" skrevet med glasur og et lys i :)
Wifi har de også og rigtig hyggeligt interiør. Tror jeg bliver stamkunde. Kaffen er både bedre og billigere end hos Starbucks.
Esposito leverer aftensmaden. Et enormt kyllingebryst. Så det går den rigtige vej igen efter frisørkatastrofen
Og jeg sagde NEJ - I FÅR ingen billeder !;)
(Men jeg sætter nogle af cafeen ind i morgen når jeg får dem ud af Helle.
Ihvertfald endte det i et meget mystisk indlæg, hvor der bare stod "shhhhh!".
Jeg prøvede såmænd blot at formidle min frustration efter frisørbesøg - et af de slemme slags, hvor der bare slet slet ikke var nogen form for connection mellem mig og frisøren, der var en halvgammel herre, blandt alle de yndige nips butikken ellers kunne mønstre.
Jeg skal lære at lytte bedre efter min mavefornemmelse skal jeg, for jeg KUNNE godt fornemme det, da jeg satte mig, at det her går galt.
Men altså, håret var jo blevet vasket (af en af de yndige), så det føltes lige som at smutte når kaffen var halvt drukket - altså blev jeg og endte med at være sur bagefter. (Jette!!!!)
Hvis det ikke var fordi jeg har min dejlige voks med, ville jeg være dømt til at ligne en amerikansk forstadsfrue resten af opholdet her. Og nej, I får ingen billeder!
Nevermind - jeg fandt den fedeste lille cafe på vej hjem. Den ligger omtrent skråt overfor hvor jeg bor og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har spottet den tidligere.
Her står bamsefar i bedste amrikanske trucker stil og brygger den herligste kaffe og så laver de også cupcakes, som jeg dog holdt mig fra. Men jeg overværede et selskab der holdt fødselsdag og hvor de havde kreeret en bette kage med "happy birthday" skrevet med glasur og et lys i :)
Wifi har de også og rigtig hyggeligt interiør. Tror jeg bliver stamkunde. Kaffen er både bedre og billigere end hos Starbucks.
Esposito leverer aftensmaden. Et enormt kyllingebryst. Så det går den rigtige vej igen efter frisørkatastrofen
Og jeg sagde NEJ - I FÅR ingen billeder !;)
(Men jeg sætter nogle af cafeen ind i morgen når jeg får dem ud af Helle.
October 03, 2011
Jeg ved det godt
Jeg skriver halvkedelige indlæg denne weekend. Mest fordi der faktisk ikke sker sådan vildt mange sindsoprivende ting omkring mig lige disse dage - bevars, jeg sidder da lidt fast i bus M20 uptown på grund af et eller andet religiøst optog som jeg faktisk tror jeg ved hvad er, men lige må have tjekket efter i lekturen, men ligefrem sindsoprivende?
Jeg var på vej til Wholefoods igen (med lidt god vilje kan det kaldes sindsoprivende (dyrt)). Nå men det gjorde jeg altså, for jeg syntes sådan jeg manglede noget Granola (noget herresundt drys) til min youghurt og fiser da glad og fro 35 gader nord efter den:)
Men jeg gad altså ikke gå begge veje, for jeg har nemlig gjort rent skal jeg sige jer, med min nye lidt mindre åndsvage støvsuger der kun har lille mundstykke (jeg må se at få mig nogle RIGTIGE problemer kan jeg høre !!) Så nu er her så rent som der bliver og I kan bare komme og føle jer som små prinser og prinsesser i mors lerhytte:)
Synes forøvrigt selv jeg er ret klog. Købte nikotyggegummi og god mørk Valrhona-lade samt minigulerødder en masse. Der skal nemlig skæres drastisk ned på røgen og helst gerne helt ned indenfor den nærmeste fremtid. De første dage bliver det bare noget med IKKE at have pindende med ud og så fra 10 til 5 og ned på nul. og så var det jeg tænkte, at når det hele bliver for slemt kan jeg tage mig et bette stykke luxus lade (70%) og en karot eller 5. Det skulle hjælpe lidt på hånd-mund problemet som dårligt klares på anden vis uden en kæreste ;)
Og således flabet og små pervers vil jeg slutte min søndags hilsen her - I morgen har vi atter en hektisk (og sindsoprivende) hverdag, med knald på fra morgenstunden og en masse aftaler der skal landes.
May the force be with you :)
Jeg var på vej til Wholefoods igen (med lidt god vilje kan det kaldes sindsoprivende (dyrt)). Nå men det gjorde jeg altså, for jeg syntes sådan jeg manglede noget Granola (noget herresundt drys) til min youghurt og fiser da glad og fro 35 gader nord efter den:)
Men jeg gad altså ikke gå begge veje, for jeg har nemlig gjort rent skal jeg sige jer, med min nye lidt mindre åndsvage støvsuger der kun har lille mundstykke (jeg må se at få mig nogle RIGTIGE problemer kan jeg høre !!) Så nu er her så rent som der bliver og I kan bare komme og føle jer som små prinser og prinsesser i mors lerhytte:)
Synes forøvrigt selv jeg er ret klog. Købte nikotyggegummi og god mørk Valrhona-lade samt minigulerødder en masse. Der skal nemlig skæres drastisk ned på røgen og helst gerne helt ned indenfor den nærmeste fremtid. De første dage bliver det bare noget med IKKE at have pindende med ud og så fra 10 til 5 og ned på nul. og så var det jeg tænkte, at når det hele bliver for slemt kan jeg tage mig et bette stykke luxus lade (70%) og en karot eller 5. Det skulle hjælpe lidt på hånd-mund problemet som dårligt klares på anden vis uden en kæreste ;)
Og således flabet og små pervers vil jeg slutte min søndags hilsen her - I morgen har vi atter en hektisk (og sindsoprivende) hverdag, med knald på fra morgenstunden og en masse aftaler der skal landes.
May the force be with you :)
October 02, 2011
Med linie et downtown
Timerne flyver så utroligt hurtigt i den her by. Inden man har set sig om, har man været ude i en 7-8 timer.
Idag besluttede jeg mig for at tage Soho i øjesyn. Der skulle være nogle dejlige tøjbutikker - vi har mange shops her omkring også, men det er mest restauranter, cafeer og den slags og så nogle meget spøjse tøjbutikker der mest minder om dem, der kan frekventeres i støvede byer i det mørke Jylland.
Jeg troede jeg kunne finde nogle fede tøjstykker downtown.
Det kan man også godt, hvis man enten er meget godt lønnet, eller bruger str 36.
Jeg er hverken formuende eller særligt petite og så synes jeg altså det tøj de har herovre er for meget "Desperate Housewife" agtigt, enten Bree kedeligt, eller hende der Mrs Solis, hvis fornavn jeg altid glemmer.
Giv mig dog for pokker nogle enkle gevanter der ikke har påsyet enten flæser, blonder eller underlige draperinger og fri mig fra cocktailkjoler - jeg er alligevel ikke til stiletter!
Jeg har p.t. givet lidt op og tror ikke det så meget er rugbrød vennerne skal have med over som det er ordentligt tøj!
Blev dog anbefalet Selfridges af en fyr på pubben her til aften, der fortalte at hans norske kone havde det samme problem - hun var også godt træt af det.
Hvad angår sko og tasker, design og tilmed skønhedsprodukter er de dog langt fremme - så noget er der da at gå efter og jeg brugte også flere timer I Soho, bare på at gå og nyde og ose og glo mennesker samt hidse mig op over bilisterne der er nogle bøller!
Her i byen, på hvert gadehjørne hænger et skilt med "don't block the box - fine plus 2 points".
Det hentyder til, at man altså ikke må holde midt i krydset, men for fanden burde have lært på køreskolen at bremse ved gult så man kan nå det hele.
Min tolk fortalte, at alle bilister har ca 10 points til gode. Så 5 gange midt i et kryds skulle i princippet være nok til at kortet ryger. Men der er ikke rigtigt nogen der gør noget ved det, så advarslen får lov at hænge der og glo dumt, mens vi andre hidser os op over at de fanme blokerer alt de kan komme i nærheden af og at man ikke kan se en skid af resten af trafikken når de gør det!
Men Soho var lækkert - der skal vi ned piger!
Tog Subwayen hjem, en bette tur på pubben og så lasagne på den lokale italienske. Det havde jeg haft lyst til hele dagen - uhm!
Idag besluttede jeg mig for at tage Soho i øjesyn. Der skulle være nogle dejlige tøjbutikker - vi har mange shops her omkring også, men det er mest restauranter, cafeer og den slags og så nogle meget spøjse tøjbutikker der mest minder om dem, der kan frekventeres i støvede byer i det mørke Jylland.
Jeg troede jeg kunne finde nogle fede tøjstykker downtown.
Det kan man også godt, hvis man enten er meget godt lønnet, eller bruger str 36.
Jeg er hverken formuende eller særligt petite og så synes jeg altså det tøj de har herovre er for meget "Desperate Housewife" agtigt, enten Bree kedeligt, eller hende der Mrs Solis, hvis fornavn jeg altid glemmer.
Giv mig dog for pokker nogle enkle gevanter der ikke har påsyet enten flæser, blonder eller underlige draperinger og fri mig fra cocktailkjoler - jeg er alligevel ikke til stiletter!
Jeg har p.t. givet lidt op og tror ikke det så meget er rugbrød vennerne skal have med over som det er ordentligt tøj!
Blev dog anbefalet Selfridges af en fyr på pubben her til aften, der fortalte at hans norske kone havde det samme problem - hun var også godt træt af det.
Hvad angår sko og tasker, design og tilmed skønhedsprodukter er de dog langt fremme - så noget er der da at gå efter og jeg brugte også flere timer I Soho, bare på at gå og nyde og ose og glo mennesker samt hidse mig op over bilisterne der er nogle bøller!
Her i byen, på hvert gadehjørne hænger et skilt med "don't block the box - fine plus 2 points".
Det hentyder til, at man altså ikke må holde midt i krydset, men for fanden burde have lært på køreskolen at bremse ved gult så man kan nå det hele.
Min tolk fortalte, at alle bilister har ca 10 points til gode. Så 5 gange midt i et kryds skulle i princippet være nok til at kortet ryger. Men der er ikke rigtigt nogen der gør noget ved det, så advarslen får lov at hænge der og glo dumt, mens vi andre hidser os op over at de fanme blokerer alt de kan komme i nærheden af og at man ikke kan se en skid af resten af trafikken når de gør det!
Men Soho var lækkert - der skal vi ned piger!
Tog Subwayen hjem, en bette tur på pubben og så lasagne på den lokale italienske. Det havde jeg haft lyst til hele dagen - uhm!
 |
| Lækker lille Soho madbod |
October 01, 2011
Kære venner og hvem i nu allesammen er :)
Her skal lyde en bette bøn fra den anden side af andedammen:
Når man dagligt, eller så ofte som muligt, forsøger at opdatere nærværende blog, gøre den interessant, krydre den med billeder og indtryk af alskens art så er der rigtigt rart at vide, at der er nogen der læser med.
Lad os bare droppe den der med "jamen jeg skriver kun for mig selv" ting. Det er løgn - jeg skriver OGSÅ for mig selv og bruger dette forum til at huske, når jeg skal se tilbage, men jeg skriver sgu også for jeres skyld, så I har noget at more jeg med over aftenkaffen derhjemme i de små stuer ;)
Nu vil jeg ikke angle efter flere kommentarer - selvom de da altid luner, bevares... - nej, jeg vil bare så gerne have et en eller anden tog mod til sig og var den allerførste, der følger denne blog fast.
På den måde får jeg lidt hold på hvem i egentlig er derude - jeg er jo så nysgerrig ved I.
Nede i bunden af bloggen kan man melde sig til. Det er hurtigt gjort og jeg bliver så glad.
Se det som en investering i dagens gode gerning. Jeg sidder jo helt herovre, mutters alene og I sover sgu alle sammen, når jeg er vågen ;(
Når man dagligt, eller så ofte som muligt, forsøger at opdatere nærværende blog, gøre den interessant, krydre den med billeder og indtryk af alskens art så er der rigtigt rart at vide, at der er nogen der læser med.
Lad os bare droppe den der med "jamen jeg skriver kun for mig selv" ting. Det er løgn - jeg skriver OGSÅ for mig selv og bruger dette forum til at huske, når jeg skal se tilbage, men jeg skriver sgu også for jeres skyld, så I har noget at more jeg med over aftenkaffen derhjemme i de små stuer ;)
Nu vil jeg ikke angle efter flere kommentarer - selvom de da altid luner, bevares... - nej, jeg vil bare så gerne have et en eller anden tog mod til sig og var den allerførste, der følger denne blog fast.
På den måde får jeg lidt hold på hvem i egentlig er derude - jeg er jo så nysgerrig ved I.
Nede i bunden af bloggen kan man melde sig til. Det er hurtigt gjort og jeg bliver så glad.
Se det som en investering i dagens gode gerning. Jeg sidder jo helt herovre, mutters alene og I sover sgu alle sammen, når jeg er vågen ;(
Det er faktisk rigtigt fedt
I går havde jeg hjemmedag og fik en masse ting fra hånden både hvad angår det jeg er igang med her og i andet regi. Min udlejer kom også med den nye støvsuger og vi fik en god snak - for selv om jeg har været ret mopset på ham over tingenes tilstand, så ER han faktisk en ret sød fyr og han gjorde jo, hvad jeg bad ham om:)
Hen på aftenen besluttede jeg mig for at tage et smut ned til Columbus Circle, hvor jeg vidste der lå en Whole foods Market. Altså et mega supermarked, hvor al maden på en eller anden måde er miljøvenlig, naturlig osv.
Det var sgu noget af en oplevelse med supermarked afdeling, hvor alene området for vegetarer/veganere var enormt i forhold til derhjemme og de derudover havde alt hvad hjertet kunne begære i friske, lækre fødevarer m.m.
Derudover havde de en - ja hvad pokker kalder mand det, for det var ikke et cafeteria som sådan, men en afdeling inde i supermarkedet, hvor du kan købe alverdens udgaver af færdiglavet mad. Alene salatbaren var et nummer af de store - en indisk bar, en hvor du kunne få kød, brød, kager, færdiglavede desserter og videre ud i horisonten.
Man kunne også få frisklavet sushi, både til at tage med hjem og til at spise på stedet.
Rigtigt mange newyorkere benytter sig af denne mulighed for at få et godt måltud mad med hjem og det gjorde jeg så også i går, da jeg endelig havde besluttet mig for, hvad det skulle være og det er faktisk rigtigt fedt at vide at muligheden er der, hvis jeg/vi en aften, efter en lang tur ude i felten, bare ikke kan overskue madlavning - jamen så er en tur i Whole Foods eller Food Emporium, der kan det samme, svaret på vores bønner :)
I dag har jeg besluttet mig for at tage en vandretur ned langs vandet. Så vidt jeg er orienteret, kan man gå helt ned til sydspidsen af Manhattan herfra, hvilket jeg vil skyde til at tage en 1½ times tid. Derudover skal der skrives nogle mails og så skal dyret (støvsugeren) i aktion inde bagved.
PS) har skrevet til lederen af Salvation Army om mine oplevelser ude hos dem og fået mail tilbage hvor hun udtrykker stor beklagelse og synes det er flovt at deres underafdeling ikke har kunnet håndtere sagerne bedre. Hun skrev også, at hun ville kontakte dem derude og bede om en forklaring, som hun så vil sende til mig.
Så langt, så godt.
Hen på aftenen besluttede jeg mig for at tage et smut ned til Columbus Circle, hvor jeg vidste der lå en Whole foods Market. Altså et mega supermarked, hvor al maden på en eller anden måde er miljøvenlig, naturlig osv.
Det var sgu noget af en oplevelse med supermarked afdeling, hvor alene området for vegetarer/veganere var enormt i forhold til derhjemme og de derudover havde alt hvad hjertet kunne begære i friske, lækre fødevarer m.m.
Derudover havde de en - ja hvad pokker kalder mand det, for det var ikke et cafeteria som sådan, men en afdeling inde i supermarkedet, hvor du kan købe alverdens udgaver af færdiglavet mad. Alene salatbaren var et nummer af de store - en indisk bar, en hvor du kunne få kød, brød, kager, færdiglavede desserter og videre ud i horisonten.
Man kunne også få frisklavet sushi, både til at tage med hjem og til at spise på stedet.
Rigtigt mange newyorkere benytter sig af denne mulighed for at få et godt måltud mad med hjem og det gjorde jeg så også i går, da jeg endelig havde besluttet mig for, hvad det skulle være og det er faktisk rigtigt fedt at vide at muligheden er der, hvis jeg/vi en aften, efter en lang tur ude i felten, bare ikke kan overskue madlavning - jamen så er en tur i Whole Foods eller Food Emporium, der kan det samme, svaret på vores bønner :)
I dag har jeg besluttet mig for at tage en vandretur ned langs vandet. Så vidt jeg er orienteret, kan man gå helt ned til sydspidsen af Manhattan herfra, hvilket jeg vil skyde til at tage en 1½ times tid. Derudover skal der skrives nogle mails og så skal dyret (støvsugeren) i aktion inde bagved.
PS) har skrevet til lederen af Salvation Army om mine oplevelser ude hos dem og fået mail tilbage hvor hun udtrykker stor beklagelse og synes det er flovt at deres underafdeling ikke har kunnet håndtere sagerne bedre. Hun skrev også, at hun ville kontakte dem derude og bede om en forklaring, som hun så vil sende til mig.
Så langt, så godt.
Subscribe to:
Posts (Atom)