October 25, 2011

Back to work

Det var så DEN ferie - og hvor blev den dog nydt i fulde drag med sønnen. Vi var alle vide vegne og fik prøvet  og set et hav af ting.
Så nu har jeg også været turist i byen, hvilket jeg dårligt havde tid til før.

Men arbejdet kalder og det med FULD tryk på, hvis tingene skal nås.
Mistede vital tid i rodet med Salvation Army og knokleriet for at få en stabil kontaktbase igen.

Det hele er nu i hus og kører som smurt i smør igen og jeg har lært SÅ meget om, hvordan man løser felt knas, så tiden er ikke spildt i den forstand, men der skal jo for dælen hentes data hjem og det er så, hvad jeg gør nu, i samarbejde med Annette som er her som hhv. fotograf på mit projekt og med sit eget og vores samlede oveni.

I går var vi på Bowery Missions kvindested (et selvstændigt sted hvor hjemløse kvinder følger et program i 9-15 mdr. der gør dem i stand til at få et bedre liv), som er min primære kontakt nu ved siden af Grand Central Neighborhood social services coorporation. De to steder repræsenterer hver især nogle sider af det samme felt

Bowery kvindehjemmet er en del af en større org. der også har outreach madprogram i Thomkins Park og et større herberg i Bowery. Madprogrammet har jeg allerede set lidt af og vil se mere af som en del af det sideløbende gadearbejdeog vi er inviteret til Thanksgivning arrangement på det store herberg, der vist skulle være et suverænt arrangement.

Så der BLIVER ikke tid til mere, hvis jeg også skal have tid til alt det andet arbejde der ligger i at forberede tingene, katalogisere dem, renskrive osv.

Nå, badet kalder - Vi skal i Thomkins Park i dag kl 12.

SES!

No comments:

Post a Comment