October 14, 2011

Sidste indlæg inden ferie

Fra i morgen holder jeg en uges efterårsferie. Sønnikke ankommer i morgen aften og familien Vikkelsø d 17, Maja d 20 og Annette ligeså.

Har lånt tolkens lejlighed lidt længere oppe fra 14.-21. da de er i Florida på ferie selv og deres hjem er en hel del både større og mere funktionelt end mit til sådan et rend.
Glæder mig til liv omkring mig igen - bliver helt underligt at tale dansk da jeg sådan set er begyndt endda  at tænke på amerikansk engelsk efterhånden. Min tolk sagde den anden dag, at man altså skulle tro jeg havde været i USA før, da jeg "dræver" på den og snakker ret amerikansk. Jeg ved ikke hvad det kommer af, men det er kommet stille og roligt hen ad vejen. Idag fik jeg endnu en kompliment der gik på at jeg orienterer mig som en New yorker i trafikken og min fornemmelse for retning og den slags. Og det er rigtigt nok.

Jeg HAR regnet den ud. Det er enkelt nok at tælle sig op og ned, men man skal også lige vide at trafikken er ensrette op g ned på skift mellem gaderne. Avenuerne er 10. op 9. ned, 8.op 7.ned osv. og vil man med bus den ene eller anden vej, er stået af et forkert sted og skal den anden vej er det sgu smart nok at vide. Crosstown busserne kører endvidere both ways på 14th.,23nd, 42nd og 50th street når man skal tværs over. Det er først nede i sydspidsen af Manhattan man kan gå vild, der er gaderne nemlig en hel del mere kringlede, men som Maria sagde roder de indfødte også rundt i det, så det skal jeg ikke være flov over.

Subwaysystemet går det rimeligt med. Men det er fanme nogle enormt store stationer med en milliom ud og nedgange de holder sig så nogle gange når man kommer op, kan man godt være lidt forvirret. Også her har Maria lært mig et trick der handler om at tjekke husnumrene på gadeskiltene om de går op eller ned, så kender du retningen igen.

Nå - nok trafik info for denne gang *GG*

Fik i øvrigt 4 interviewaftaler i hus til uge 43. og invitation til at komme på et herberg i samme ombæring og i tirsdags fik vi, tolken og jeg serveret hele 1000 portioner mad i det lokale suppekøkken. Jeg siger jer vi var TRÆÆÆÆÆÆTTTE bagefter og sad og hang noget så gevaldigt på cafeen bagefter. Men det var en meget lærerig oplevelse og der skal jeg ned 1 gang ugentlig nu.

Nå det var ferien vi kom fra ikke - I må ha det. Vi ses i uge 43.

No comments:

Post a Comment