Må vi foreslå en metode...?

Endnu en begivenhedsrig dag er ved at lakke mod enden.
På vores vanlige rute op langs 5th ave. på udkig efter Susan, som ikke var der idag, mødte vi Rex, en ung hjemløs kvinde på 23, tidligere narkoman, smidt ud af moderen, efter at hun en periode havde rakket USA rundt. Nu lever hun på gaden og forsøger at få tilværelsen til at løbe rundt og komme på skinner igen, hvilket ikke er helt nemt, når det meste af ens omgangkreds også er enten hjemløse eller misbrugere.

Rex skal vi mødes med igen på fredag på cafe og i mere rolige omgivelser og hun ville meget gerne være med til  flere interviews og også gerne fotoprojektet senere.
En sød ung pige, som det stadig kan nå at gå rigtigt for.

Det talte min tolk og jeg så også om på vej videre - den der med at ville hjælpe. Min vejleder og jeg har talt længe og indgående om det, før afgang, at det er en balancegang. For enhver intervention i feltet er en slags påvirkning og hvor meget påvirkning taler vi om, førend feltet på sin vis er forandret og de dataene ligeså?

Hvor går grænserne. Jeg synes det er spændende. For jeg vil gerne have en masse ud af de her mennesker. Deres livshistorier og oplevelser og jeg vil også gerne give noget igen. Men hvad kan jeg give, udover nogle penge, noget mad, kaffe, min tid og opmærksomhed  - et lyttende øre, som Rex også sagde var guld værd, da folk ellers bare ser ned på dem, når de færdes på gaden.

Rex trængte noget så nederdrægtigt til et bad.
Jeg har lyst til at give hende en tur i køkkenkarret og en seng for natten.

MEN - hvis jeg gjorde det, intervenerer jeg på en måde, som ikke nødvendigvis er sund for nogen af os og jeg "ligger feltet til rette" for mig selv.

Det er  nogle af de ting, man også må foreholde sig til i følsomme felter - for mit vedkommende: at jeg ikke er ude som socialarbejder, men som antropolog, for at lære om og beskrive en gruppe mennesker og deres liv.

Det kan skære i hjertet at måtte prioritere og balancere sådan og jeg skal ikke kunne udelukke at jeg giver en af dem muligheden for et bad en dag, men det bliver ikke uden meget grundige overvejelser først.


Videre i byen så vi noget ganske utroligt:
En mand med sine ikke mindre end  ( lad mig lige tælle ) 7 kæledyr på gaden opstillet til formålet og yderst levende.
2 hunde, 3 katte og 2 marsvin. Det ene marsvin lå behageligt slængt hen over den ene kat.

Det var helt utroligt som de dyr bare hyggede sig der - gad vide om de var dopede, men det virkede nu ikke sådan.

Og pengene strømmede ind i takt med at folk også lige skulle have et billede. Så må vi foreslå en ny metode til byens hjemløse i pengetrang - anskaf jer en mindre dyrepark og træn dem op til at kunne begå sig på gade plan:)

Bemærk det sort/hvide marsvin ovenpå katten yderst til højre

Det nye hang-out sted

igen

og een gang til for Prins Knud:)

Strretview