September 16, 2011

En aften-slentretur

Efter at have været hjemme og vende med al mit grej, regnen stilnet af og jeg havde fået banket gardinet op, samt selvfølgelig fulgt lidt med i valget, så meget det nu lader sig gøre på afstand, besluttede jeg mig for en aftentur på 9th. (my hood)

Endelig ser det ud til, at sommeren så småt slipper sit tag i NY. vinden ruskede, og jeg havde for første gang min trenchcoat på herovre - hvilket alt sammen var dejligt, for der er nu ikke noget så ulideligt, som storbyer der er for varme. Alting stinker lidt mere, og særligt undergrundlivet i metroer og subways er ulideligt. Så jo, jeg hilser sgu efteråret velkomment - vil jeg ha' sol, ved jeg godt hvor jeg skal tage hen :)

Nå, back on track - det var den der aftentur. Havde besluttet at opsøge Amish deli'en igen. På vejen faldt jeg over en herlig kaffebutik. duften alene gjorde mig salig og jeg har nu besluttet at investere i en bette chambord til at lave ordentlig kaffe herhjemme på friskmalede bønner. Investeringen kan sagtens tjene sig selv hjem igen, hvis jeg så samtidig skrotter mine Cortado's hos Starbucks og køber et termokrus som dem fra Bodum. Lyder det ikke rimeligt nok?

9th ave. er ret livlig om aftenen. Masser af trafik og propper i stort set hvert eneste kryds, med seriøst potentielt farlige episoder til følge. Bilisterne er røv ligeglade med om det er rødt, så man skal ikke være for pæn, men bisse en smule for at sætte sig i respekt som blød trafikant.

Efter at have været her en uge, begynder jeg at føle mig lidt hjemme. Købmanden hilser, Starbucks damen kunne huske hvad jeg skulle have inden jeg havde afgivet ordren og sådan. Det er dejligt med nogle referencepunkter der gør, at man ikke føler sig helt så fremmed og jeg satser på at opbygge nogle flere af dem.

Nu kan jeg se mig selv her de næste 4 mdr.  og i morgen tager jeg på MOMA (Museum Of Modern Art) for lidt kunstneriske input - og så vil jeg ellers huske at få kameraet med ud noget tiere. I skal ha' billeder skal I!

Her er aftenens shot - efter at jeg har fået gardinet på ved sengen, så vinduet er skjult  og "puttelampen" er tændt.

(Har jeg forresten fortalt jer, at her er sindsygt mange lækre fyre;)

Bemærk sovedyret på sengen - man er vel en puttegøj:)

2 comments:

  1. Hvordan var MOMA? Og kan du ikke poste billede af nogen af de lækre fyre du taler om?

    ReplyDelete
  2. Jeg tror altså hellere jeg vil sende dem til nogen der virkeligt har brug for det skat;)

    Moma blev udsat, måtte jagte byen rundt for en anden netløsning, tog hele dagen.

    I dag har jeg gjort rent og hygget, så MOMA i morgen måske.

    ReplyDelete