September 12, 2011

Det sygeste job ever...

Det må det sgu være! for nede i krydset har den samme politibil nu holdt med blink de sidste 26 timer.
Den rykker sig slet ikke.
Jeg kan ikke på afstand afgøre om det så også er den samme politiknægt der står opmarcheret ved siden af, men jeg håber det sgu ikke, for så må det altså være det sygeste job i byen :)

Fik ellers vandret og vandret i går og er ret glad for mine nye  über pedagogishe shuhe. De er ret fodformede og tilmed brun nubuck, men kæft man vader nogle gode mil i dem og det er netop, hvad de er handlet til.
Jeg kunne ikke finde nogle kondisko jeg gad vise frem - jeg mener, jeg ligner jo ikke ligefrem en glad konditype vel, så det ville have set lidt spøjst ud.:)

Vaderiet bragte mig omtrent hele turen op og ned ad 9th ave. hvor jeg residerer og Hells Kitchen ER et fedt kvarter.

Vi vælter rundt i spisesteder, sjove shops og forunderlige deli's - NY's svar på et supermarked, hvor du kan få ALT - også ting du bestemt ikke havde troet eksisterede.
Har været inde i hele tre deli's i går og brugt i omegnen af 1 time i hver. En af dem hed "Amish store" og hvor meget den så har med Amish at gøre ved jeg ikke lige, bortset fra at alt derinde vist var øko naturligt - og der var MEGET af det.

Min egen lille lokale hernede på hjørnet minder om den vi har i Kamares på Sifnos. Føtex klemt ind på 25 m2.
Den er god, veludstyret og med kærlig betjening.

Der er også et vaskeri lige nedenfor, hvor man kan indlevere sit snavstøj eller selv håndtere det. Tror jeg prøver begge dele, bare sådan for eventyrets skyld

Og så har jeg ellers fået lokket udlejer til at komme med en støvsuger ( ved sgu ikke hvad manden ellers havde tænkt sig) et badeforhæng, så vi slipper for naturkatastrofer i køkkenet, hvor badekarret står og en spand til rengøring.

Så i aften, når jeg har været oppe på herberget et første kig, skal den stabsauger im aktion og vi ender måske i noget der er nogenlunde beboeligt.

Hold jer mundtre :)

2 comments:

  1. He he - ja Jette også du blev indhentet af nogle fornuftige "næste" fodformede futter, intet er så godt, som at blive båret frem af futter der er gode til formålet.

    Jeg har meget tit fnist, af de engelske piger der går rundt i Esbjergs gader, efter de er landet med Englands færgen.
    De stolper rundt på strøget, i et par meget høje stilletter, eller måske skal jeg sige vralter; man kan se deres fødder ( og dem selv) lider.
    De har 4 timer i land inden de sejler tilbage. 4 timers pinsel, hvor smart er det lige ???

    ReplyDelete
  2. Det er ikke særligt smart.
    Her render folk rundt i klip klappere.

    Du tror det er løgn, men det er altså højsommer med mange varmegrader

    Min udlejer siger det er kommet pludseligt efter en kold periode og det har foreløbigt holdt alle de dage jeg har været her og jeg har ikke sommertøj med.

    Jeg glæder mig til det bliver lidt køligere.

    ReplyDelete