September 14, 2011

Det var ellers noget af en tur!

I dag besluttede jeg mig for at tage ud i Ikea i Brooklyn.
Her er tripplanner helt genial og fungerer stort set som rejseplanen.dk gør det derhjemme.
Har i øvrigt købt en bette lyseblå Moleskine notesbog, som jeg udelukkende bruger til logistik. Så slipper jeg for at rende rundt med A4 sider flagrende om ørene og kan samtidig lynhurtigt finde ruten igen - ikke fordi jeg påtænker flere ture til Ikea, men nu ved jeg da, hvordan jeg kommer til Brooklyn ikk´:)

Brooklyn ligner og ER også New York, og så alligevel ikke. 
Det er som om, der trods alt er lidt højere til loftet derude, lidt mere easy-going, lidt luftigere og helt derude hvor Ikea ligger, kan vel nærmest kaldes landligt efter lokale forhold.

Ikea var dejlig. For en stund var jeg i Gentofte og kunne relatere til tingene omkring mig. 
Det holdt lige til jeg satte mig i kantinen. For ganske vist serverer de også kötbullar med hele svineriet og lidt til -  men de putter skinke i de moste kartofler og udsigten var ikke heeelt som den i Gentofte
(Ja, det er Manhattan's skyline i baggrunden)



Fik handlet lidt ekstra køkkengrej, lysestager, et sæt lette, billige gardiner, der kan skule de mega grimme vinduer og en bette billig lampe, jeg kan bruge som sengelampe når jeg skal læse der, samt en af de der knager man kan smække på døren.

Og nøj, hvor det hjalp. Det er intet som en smule grej fra Ikea, der kan gøre et hul til et hjem vel;)
En ekstra bonus var, at Ikea i Brooklyn har sin egen shuttle bus, der fragter kunderne til stationen, når de har handlet - service må man sige og ganske tiltrængt, for jeg var udmattet efter turen rundt derude og det var dejligt at vide at subway'en kørte helt hjem.

Jeg elsker i øvrigt den subway. Man oplevet altid et eller andet spøjst dernede under jorden.

I dag sad jeg overfor en rigtig gangsta type, som var i fuld gang med at nette sig. Hive op i bukserne, få dilleren lagt rigtigt til rette med et par skub og sådan for derefter at hive en lille pose frem og gå i gang med en halv grill kylling, bare sådan, ind med dyret og tørre sig om munden bagefter, alt i mens han vuggede til tonerne fra sine ørebøffer. 

Damen ved siden af mig smilte indigneret til mig og tilbød mig en tic-tac og så gik døren ellers op igen ved næste station og et ældre ægtepar marcherede ind. Hende med en stok, som hun arrigt bankede i gulvet flere gange for ligesom at markere, at nu skulle folk rubbe sig, for her kom hun - og satte sig lige ved siden af moi.

Må i øvrigt lige tilføje, at ligeså utilnærmelige folk på gaden kan virke, ligeså hjælpsomme har de vist sig at være, hvis man ser det mindste søgende ud.

Udenfor Ikea kom en mand og tilbød sin hjælp, da jeg stod og granskede subwaykortet, for at hitte ud at hvilken shuttle bus jeg skulle tage og på Penn Station ved ankomst, kom der også og kvinde og spugte hvad jeg ledte efter, da jeg prøvede at hitte den rette udgang af de mange der er på stedet.

Det er som i går i Bronx - man hjælper sgu hinanden. Dejligt.


(Sådan kan parkeringsproblemer OGSÅ løses - spottet i Brooklyn i dag)

No comments:

Post a Comment