Men jeg er heller ikke længere turist.
Det gik op for mig her til aften, da jeg efter en MEGET lang dag ude var havnet på den anden side af Manhattan, nærmere bestemt 3rd avenue og besluttede mig for at spadsere hjem i aftenskumringen, der nåede at blive til reelt mørke inden jeg landede adressen (så meget det nu lader sig gøre i denne her by)
Jeg har ligesom regnet byen ud. Blikket flakker ikke længere forvirret rundt i et forsøg på at orientere sig og lyshavet omkring 8th avenue og Times Square, jeg dårligt kan komme udenom, med mindre jeg ligefrem vil vade en omvej når jeg skal crosstown, er også holdt op med at irritere mig. Der er noget for enhver smag i denne her by og jeg ved jo, hvor jeg kan tage hen hvis jeg vil have ro og hvilke gader der kan hvad i forhold til det humør jeg er i.
Det er ikke kun, fordi jeg snart har været her en måned.
Det handler også om det arbejde jeg laver, der får mig virkeligt mange steder hen og så handler det også om, at jeg ikke længere er tilknyttet herberget i Bronx og dermed samtidigt har brudt gåsegangen op og ned.
Gå turen hjem her til aften var herlig. Gik ad 28th street blok for blok hele vejen til 8th avenue og tog bussen derfra og op til 52th street, handlede lidt mad og gik ned langs min egen 9th avenue og hjem. Var flere gange ved at standse op og tage billeder. Der er så meget fantastisk lys i byen om aftenen , huse man ellers ikke rigtigt ser om dagen, men som skiller sit ud ved at være belyst efter mørkets frembrud. Men jeg er her jo længe endnu, så der kommer andre aftener - her til aften ville jeg bare gå sådan lidt i egne tanker og nyde.
Den sidste uge har været hektisk. Vi har jagtet gode herberger, er blevet sendt fra det ene kontor til det andet, faret vild 2 gange og fundet vej igen, drukket ufatteligt meget kaffe og siddet i uendeligt mange busser, subways, når vi ikke lige har kridtet sålerne og simpelthen vadet.
Jeg har været steder jeg er stensikker på ingen turister nogensinde kommer og det ser også ud til, at vi nærmer os noget brugbart, hvad angår organisationssparring - det har bare været vigtigt for mig efter bruddet med Salvation Army, at der ikke kom mere af den slags. Det skulle være rigtigt denne gang.
Tror vi ender med Bowery Mission som har knoklet i hjemløshedens tjeneste siden 1873.
De må om nogen vide noget om det her. Ved siden af dette er jeg blevet lovet mail fra Urban Pathways, så snart de har clearet med de højere magter.
Men jeg tror vi har noget ganske fornuftigt i hus mandag så jeg kan køre parallelle løb mellem gade-arbejdet og sparringen, som jeg ikke bare kan smide ud af projektet, hvis jeg vil have brugbare data i hus. Kvinderne på gaden leverer historierne og organisationerne leverer fakta i en mere overordnet forstand.
At min tolk er det måske mest fleksible menneske på jorden gør absolut arbejdet lettere. Vi svinger SÅ godt sammen og hun er bare med på det hele.
Det gik op for mig her til aften, da jeg efter en MEGET lang dag ude var havnet på den anden side af Manhattan, nærmere bestemt 3rd avenue og besluttede mig for at spadsere hjem i aftenskumringen, der nåede at blive til reelt mørke inden jeg landede adressen (så meget det nu lader sig gøre i denne her by)
Jeg har ligesom regnet byen ud. Blikket flakker ikke længere forvirret rundt i et forsøg på at orientere sig og lyshavet omkring 8th avenue og Times Square, jeg dårligt kan komme udenom, med mindre jeg ligefrem vil vade en omvej når jeg skal crosstown, er også holdt op med at irritere mig. Der er noget for enhver smag i denne her by og jeg ved jo, hvor jeg kan tage hen hvis jeg vil have ro og hvilke gader der kan hvad i forhold til det humør jeg er i.
Det er ikke kun, fordi jeg snart har været her en måned.
Det handler også om det arbejde jeg laver, der får mig virkeligt mange steder hen og så handler det også om, at jeg ikke længere er tilknyttet herberget i Bronx og dermed samtidigt har brudt gåsegangen op og ned.
Gå turen hjem her til aften var herlig. Gik ad 28th street blok for blok hele vejen til 8th avenue og tog bussen derfra og op til 52th street, handlede lidt mad og gik ned langs min egen 9th avenue og hjem. Var flere gange ved at standse op og tage billeder. Der er så meget fantastisk lys i byen om aftenen , huse man ellers ikke rigtigt ser om dagen, men som skiller sit ud ved at være belyst efter mørkets frembrud. Men jeg er her jo længe endnu, så der kommer andre aftener - her til aften ville jeg bare gå sådan lidt i egne tanker og nyde.
Den sidste uge har været hektisk. Vi har jagtet gode herberger, er blevet sendt fra det ene kontor til det andet, faret vild 2 gange og fundet vej igen, drukket ufatteligt meget kaffe og siddet i uendeligt mange busser, subways, når vi ikke lige har kridtet sålerne og simpelthen vadet.
Jeg har været steder jeg er stensikker på ingen turister nogensinde kommer og det ser også ud til, at vi nærmer os noget brugbart, hvad angår organisationssparring - det har bare været vigtigt for mig efter bruddet med Salvation Army, at der ikke kom mere af den slags. Det skulle være rigtigt denne gang.
Tror vi ender med Bowery Mission som har knoklet i hjemløshedens tjeneste siden 1873.
De må om nogen vide noget om det her. Ved siden af dette er jeg blevet lovet mail fra Urban Pathways, så snart de har clearet med de højere magter.
Men jeg tror vi har noget ganske fornuftigt i hus mandag så jeg kan køre parallelle løb mellem gade-arbejdet og sparringen, som jeg ikke bare kan smide ud af projektet, hvis jeg vil have brugbare data i hus. Kvinderne på gaden leverer historierne og organisationerne leverer fakta i en mere overordnet forstand.
At min tolk er det måske mest fleksible menneske på jorden gør absolut arbejdet lettere. Vi svinger SÅ godt sammen og hun er bare med på det hele.
No comments:
Post a Comment