Annette Voigt-Hansen

Det hedder min fotograf og sparringspartner som kommer midt i oktober omtrent og følger mig stort set resten af tiden.

Vores samarbejder er kommet i stand på den måde, at vi tidligere tog kommunikations rådgivning og faglig formidling på KUA sammen - jeg som tilvalgsfag til mit studie.

Da jeg så fortalte om mine planer med New York og de hjemløse som hhv. site og tema for mit obligatoriske feltarbejde, var hun straks fyr og flamme og da antropologistudiet siden har åbnet for indtil flere alternative speciale modeller, hvor et af dem er et fotografisk/filmisk projekt, var sagen jo ligesom klar - Annette skulle selvfølgelig med :)

At Annette og jeg er alders-svarende og kemien er rigtig god, gør kun det hele mere spændende. Jeg er helt overbevist om, at det bliver en oplevelse, både fagligt og personligt at arbejde tæt sammen med et andet menneske så langt hjemmefra og glæder mig.

Du kan følge Annettes faglige blog i forbindelse med turen her:

New York - Home sweet home.

Linket til hendes blog vil også blive lagt over i siden, så I kan vende tilbage igen og igen.

Jeg er ikke newyorker

Men jeg er heller ikke længere turist.

Det gik op for mig her til aften, da jeg efter en MEGET lang dag ude var havnet på den anden side af Manhattan, nærmere bestemt 3rd avenue og besluttede mig for at spadsere hjem i aftenskumringen, der nåede at blive til reelt mørke inden jeg landede adressen (så meget det nu lader sig gøre i denne her by)

Jeg har ligesom regnet byen ud. Blikket flakker ikke længere forvirret rundt i et forsøg på at orientere sig og lyshavet omkring 8th avenue og Times Square, jeg dårligt kan komme udenom, med mindre jeg ligefrem vil vade en omvej når jeg skal crosstown, er også holdt op med at irritere mig. Der er noget for enhver smag i denne her by og jeg ved jo, hvor jeg kan tage hen hvis jeg vil have ro og hvilke gader der kan hvad i forhold til det humør jeg er i.

Det er ikke kun, fordi jeg snart har været her en måned.
Det handler også om det arbejde jeg laver, der får mig virkeligt mange steder hen og så handler det også om, at jeg ikke længere er tilknyttet herberget i Bronx og dermed samtidigt har brudt gåsegangen op og ned.

Gå turen hjem her til aften var herlig. Gik ad 28th street blok for blok hele vejen til 8th avenue og tog bussen derfra og op til 52th street, handlede lidt mad og gik ned langs min egen 9th avenue og hjem. Var flere gange ved at standse op og tage billeder. Der er så meget fantastisk lys i byen om aftenen , huse man ellers ikke rigtigt ser om dagen, men som skiller sit ud ved at være belyst efter mørkets frembrud. Men jeg er her jo længe endnu, så der kommer andre aftener - her til aften ville jeg bare gå sådan lidt i egne tanker og nyde.

Den sidste uge har været hektisk. Vi har jagtet gode herberger, er blevet sendt fra det ene kontor til det andet, faret vild 2 gange og fundet vej igen, drukket ufatteligt meget kaffe og siddet i uendeligt mange busser, subways, når vi ikke lige har kridtet sålerne og simpelthen vadet.

Jeg har været steder jeg er stensikker på ingen turister nogensinde kommer og det ser også ud til, at vi nærmer os noget brugbart, hvad angår organisationssparring - det har bare været vigtigt for mig efter bruddet med Salvation Army, at der ikke kom mere af den slags. Det skulle være rigtigt denne gang.

Tror vi ender med Bowery Mission som har knoklet i hjemløshedens tjeneste siden 1873.
De må om nogen vide noget om det her. Ved siden af dette er jeg blevet lovet mail fra Urban Pathways, så snart de har clearet med de højere magter.

Men jeg tror vi har noget ganske fornuftigt i hus mandag  så jeg kan køre parallelle løb mellem gade-arbejdet og sparringen, som jeg ikke bare kan smide ud af projektet, hvis jeg vil have brugbare data i hus. Kvinderne på gaden leverer historierne og organisationerne leverer fakta i en mere overordnet forstand.

At min tolk er det måske mest fleksible menneske på jorden gør absolut arbejdet lettere. Vi svinger SÅ godt sammen og hun er bare med på det hele.

På tolket sightseeing for statens penge ;)

Kl 9. var jeg klar igen.
Havde ikke troet det efter gårdagens strabadser, og lårbøfferne virkede da heller ikke som om de helt troede på, at vi skulle  til det igen . Men det skulle vi og klokken var 9.

Nu er jeg i øvrigt stensikker på at jeg er omtrent nabo til en synagoge. 60+ nørdede jøder med høj hat og slangekrøller måtte jeg møve mig igennem  for at komme til 34th. Hvad sker der lige om onsdagen i den afdeling? Troede det var fredag de holdt "fest".

Starbucks leverede morgenfixet og efter en kort briefing med min søde tolk Maria begav vi os til et herberg bag Penn Station.

Maria

Her blev vi henvist til chefen, der residerede i 38th og  fór på en eller anden måde vild og havnede et sted, hvor de bestemt ikke havde noget på 17. etage. Men vi fandt det da til slut efter en længere vadetur og fik beskeden, at vi måtte vende tilnbage kl 13.30 da chefen ikke lige var der.

Så turen gik til Centtralen (hovedbanegården) hvor mor her havde set nogle kvinder dagen før - men en tur omkring den udslagne central- og den er monstrøs - gav ikke resultat og vi blev enige om, at vi var for tidligt på den ( kl 11.30)  og så var det jo ligesom blevet frokosttid ikk´

Den indtog vi i Centralens mega madsted under jorden, hvor vi også fik planlagt de kommende to uger med tætpakket program 4 dage om ugen.
Erfaringen har vist os, at vi er for tidligt ude til "gaden". så de kommende uger og også i morgen, er vi ude om eftermiddagen til tidlig aften og een dag næste uge til halvsen aften. Jeg bemærkede nemlig, at de gange jeg havde set flest kvinder derude, havde det været ud på eftermiddagen eller tidligt på aftenen, men når jeg går alene, er kommunikationen for vanskelig, så der har jeg holdt mig til observationer - men nu skal det være.

Nu havde vi så en time til vi skulle være tilbage hos chefen, og vi blev hurtigt enige om, at det ikke kunne svare sig at tage op og kigge til Susan, da vi højst ville have 10 min. der inden vi skulle afsted igen, så det har vi flyttet til i morgen og så var gode råd ellers dyre...

Sightseeing blev svaret - med linie M3 mod South Ferry. Så jeg kunne få set, hvor Ground Zero er, og hvor færgen til Ellis Island og alt det gejl sejler fra.

På vejen passerede vi SoHo, hvor jeg helt sikkert skal shoppe i weekenden og tog så metroen tilbage i tide til at klare mødet.

Herberget vi så idag er spændende og minder umiddelbart meget om det jeg kender derhjemme. Åbne rum og mere interaktion mellem medarbejdere og brugere. Der vil jeg gerne ned igen nogle gange og chefen mente da også, at det nok kunne lade sig gøre, men måtte lige cleare med "staten", da man ikke bare sådan kan tale med de hjemløse og medarbejderne uden tilladelse. (Vi er i USA altså!)

Så der kommer mail en af dagene.

I morgen står den på rent gadearbejde! Susan skal have et besøg og så runder vi Centralen igen, for der sad altså nogle meget "spændende" cases dernede, som jeg håber at se i morgen, når vi nu er ude senere.

Men hvor ER jeg dog færdig her til aften. Kl. er 19 og jeg er bare SÅ klar til at smække mig på sengen og lege lidt med Helle. Har jo ikke TV - hvilket jeg altså lige i aften godt kunne have brugt!

Street art

Hvorfor gå tur med hunden når man kan have den i en bæltetaske ?:)

252 East 44th. st. - no?;)

Nogen burde begave mig med en skridttæller - for jeg er ret sikker på at jeg når et pænt stykke over de 10.000 dagligt anbefalde skridt for tiden.

Ind i mellem tager vi en bus crosstown, når en 7-8 blokke bliver mere end vi gider (ikke gader, men blokke - der er pænt stor forskel), men ellers vader vi på vores konvolutter rundt i den udslagne by og i dag var absolut ingen undtagelse.

Kl. 9 satte vi af fra Starbucks på 42nd og 20-25 gader sydover mod et suppekøkken som mor her havde fået nys om holdt til der. Der måtte da undersøges og det var også en oplevelse af de store.

Her serveres mad for henved 1000 mennesker hver eneste dag inde midt i kirkerummet, af 55 frivillige og køen udenfor bare vokser og vokser som formiddagen skrider frem.

Det var spændende og jeg blev da også tilbudt en plads på stedet blandt medarbejderne, men som jeg sagde til tolken efter at vi var smuttet igen, så vil jeg gerne se lidt flere steder inden jeg besluttet mig for, hvor min energi ved siden af gadearbejdet skal ligge så da vi havde spist frokost tog vi netop en crosstown bus i jagten på et herberg der skulle ligge på 25 44th E. 44th street - det fandtes bare ikke, uanset hvor meget vi så ledte og det viste sig en times tid senere, at adressen var forkert.

Nu er intet jo som bekendt så galt at.... for udenfor Central stationen vi kom forbi sad flere hjemløse kvinder og de virkede til at holde til der, så jeg noterede mig det til i morgen og jagten gik videre på det her herberg - nu var vi nemlig blevet stædige.

Vi fandt det til slut og jeg fik en snak med en rigtigt sød ung pige der gav mig hendes mail adresse, så jeg kan skrive og forklare mit projekt og så mente hun sagtens at de kunne hjælpe med sparring, interviews etc.

I morgen er kursen sat mod to andre steder - det ene med et "proffesionals in action" projekt som jeg vil høre mere om, for måske vi kunne komme ind med vores fotografiske del - og skal Maria og jeg ellers have en snak med de kvinder ved stationen og måske følge lidt op på Susan og Maureen, hvis ikke dette må vente til torsdag.

Fredag er hjemme/hvile dag, hvor der katalogiseres noter, følges op på ugen og planlægges for den kommende. og lørdag skal jeg helt sikkert ned og kigge på havne fronten et par gader herfra. Jose, min tolk i dag, fortalte, at de har oprettet et rekreativt område dernede, med græs og cafeer - lige hvad jeg kunne bruge noget af:)

The mourning streets of New York

I dag startede jeg på min nye strategi med at tage ud i gaderne for at finde mine informanter og se hvad jeg kunne få ud af det.

Vi lagde ud med at tage bussen Crosstown fra 9th til 5th - blæregaden, hvor alle de dyreste shops ligger og jeg også havde set indtil flere hjemløse i de forgangne uger.

Så gik vi en tur halvvejs op og ned omtrent. En ung pige der er gravid, forladt af kæresten, med to små hunde sad og sov da vi passerede og da jeg har set hende flere gange, regner jeg med hun også er der i morgen og dagen efter, så vi undlod at vække hende og begav os videre.

Vi mødte Susan. Susan er 55 og hjemløs på 9. år. Fra New Jersy og gift såmænd. Hendes mand? Jo han er også hjemløs og tigger et andet sted i byen.

Om aftenen mødes de så og sover på trappen ved kirken overfor, med mindre der regner og når det er koldt om vinteren og de er nødt til at tage ind på et herberg - meget mod deres vilje.

Susan står op om morgenen og drikker noget kaffe, så sætter hun sig på sin faste plads, der hvor vi fandt hende og der bliver hun siddende hele dagen, snakker lidt med dem der forbarmer sig over hende, men mest med sig selv.

Susan har tre børn, men dem har hun ingen kontakt med mere, resten af famiien har hende og hendes mand heller ingen kontakt med.
Hun har heller ingen uddannelse udover folkeskolen og så hoster Susan noget så nederdrægtigt ind i mellem, at meget kunne tyde på at det hårde gadeliv er i fuld gang med at få has på hende.

Susan virkede som et varmt og snakkesaligt menneske, der villigt svarede på, hvad jeg spurgte hende om. Hun fortalte i øvrigt, at hendes oldeforældre kom fra Danmark - så der var hurtigt skabt bånd.

Hvad drømmer Susan om?

Så sted at bo og et arbejde så hende og manden kunne leve uden at tigge sig frem.

Jeg glæder mig til at snakke mere med Susan.


Videre gennem byen - op mod Penn Station.
Der havde vi . tolken og jeg en ide om, at der måtte være nogen. Der var der for nogle år siden, en hel masse ind på stationen, men de var forsvundet som dug for solen. I det hele taget synes min tolk der var væsentligt færre gadehjemløse end der havde været, hvilket må undersøges.

Så mødte vi Maureen. 59 og hjemløs på 2. år efter at en omgang kræft næsten havde fået has på hende og behandlingen drænet hende økonomisk i et land, hvor alting koster.

Maureen var først lidt vrangvillig. Hun ville da gerne svare på spørgsmål, men altså....
Jeg gav dog ikke op og vi endte med at have en ganske dejlig lang snak.
Jeg fik et stort smil til afsked og lovning på flere samtaler senere hen - jeg vidste jo hvor jeg kunne finde hende.

ting tager tid - og sådan skal det også være. Tillid tager tid at bygge op og det er, hvad jeg har tænkt mig at bruge mine kræfter på i ugerne frem.

I morgen skal jeg ud igen. Denne gang med en anden end min faste tolk. En forholdsvist ung fyr. Jeg er spændt på, om det at han er mand gør en forskel på møderne med de hjemløse. Men ellers er det Maria det er med mig ude og samarbejdet fungerer intet mindre end perfekt.

På onsdag er det så tre besøg hos nogle nye organisationer - den ene - Coalation of the Homeless in NYC -  har et projekt der hedder "Grand Central food project", som skulle handle om madudlevering til gadens hjemløse og det andet har "professionals in action", hvor man kan bruge sin faglige viden til at bidrage med f.eks. film, fotografi eller andet. Regner også med, at de ligger inde med viden om, hvor de forskellige hjemløse opholder sig, så jeg ved mere konkret, hvor jeg skal bevæge mig hen.

Så  jo - det går fremad og jeg kan rigtigt godt lide min nye strategi.

Lørdagstur

I går tog jeg bussen ud i det blå. Bare sådan - har jo månedskort og tænkte at det jo skulle bruges lidt mere og public transport er nu den bedste måde - da de kører nogle andre og mindre turistede ruter end sightseeingbusserne gør.

Turen bragte mig til Chelsea og West Village, hvor særligt Chelsea tog kegler med dets "Chelsea Market" - et overdådigt mekka for feinsmeckere udi det kulinariske.
Der var alt hvad hjertet nogensinde kunne begære i brød, kager, krydderier, oste, chokolade, hummere, sushi, køkkengrej, bøger, delikatesser, kød, fisk og så videre i den dur. Brugte vel en god del af 2 timer derinde med bare at glo og spise frokost, inden jeg begav mig videre  ned af 14th street og ind på et marked for unge designere udi tøj og smykker, længere ned forbi "Shoegasm", noget kaffe på det andet hjørne og hjem med Subway'en til 42nd. street, hvor jeg tog en Hoegaarden på Mercury, inden turen gik hjem for at klø de 40+ myggestik jeg har fået reddet mig hjem af uvisse årsager.

Jeg tror det handler om, at der er en sprække i mellem A/C'en og vinduet ude i køkkenet. Må have udlejer til at pille den ud. Men myggene er enten døde af druk på mig eller fløjet videre til andre ofre. Og gudskelov for det - havde ikke klaret eet mere af de stik, der holdt mig vågen det meste af natten.

I dag står den på rengøring. Må igang med alkoven og baggangen og sådan. Det kan ikke være anderledes - det er hvad man bruger søndage til - punktum:)

AHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH:)

Bertelsen go home ;)

Manhattan sunset

Skøre kager

Fredagsøl.

Langt hjemmefra kan man ind i mellem godt få lyst til at mærke lidt liv omkring sig og da jeg ikke har wifi hjemme men kun en snoldet, langsom forbindelse via stik, kan jeg også kun lege med Helle når jeg findet et spot i byen.

Og så er det jo fredag, hvilket kalder på en fredagsøl, som jeg lige snupper mig her på Mercury Bar lidt længere nede af 9th.

Jeg har for længst fundet ud af, at Newyorkerne godt kan lide at overdrive men altså, her er intet mindre end 12 Store TV skærme, der alle viser sport i en eller anden form, så alt efter hvor man sidder kan man få en dosis weekend sport mens man bæller øl ned.

Var også forbi Duane Reade i dag for at købe noget Cortison creme for på en eller anden måde har en lejr af myg fundet vej til mit hul og jeg har intet mindre end 7 stik på venstre hånd og et ukendt antal på resten af kroppen. Fucking irriterende siger jeg bare.

 De må gerne fise af igen og det må varmen altså også godt, for selvom det har pisset ned her den udslagne dag, har det IKKE lettet trykket det mindste. Der er 23 graders pisregnvejr p.t. Og en fugtighedsgrad I ikke behøver en PhD for at regne ud.

Glæder mig ellers til mandag, efter at jeg traf mine beslutninger i går. det lettede og jeg er helt overbevist om, at min mavefornemmelse bare er rigtig denne gang (også).

Weekenden skal gå med markeder og" strolling round the town". Måske jeg sætter mig på nogle tilfældige busser og ser hvad der sker - rent eventyr.

Hyg jer!! :)

Empire State Building hiding behind the rainy clouds  and the early moon :)