Outlaw Queens

Jeg har forladt mit elskede Manhattan og er blevet gæst herinde igen.

Det hele kommer sig af, at rottehullet simpelthen ikke svarede til en standard man kan forvente til prisen. Udlejer, der ikke bor der mere selv, ville have over det dobbelte af, hvad han selv giver for stedet og jeg kan altså meget dårligt med bolighajer og dette særligt set i lyset af det store behov for boliger til en rimelig penge i denne her by. Et behov, der besværliggøres af mennesker som ham.

At alt muligt ikke fungerede heller, gjorde beslutningen yderligere let. Toilettet røg jævnligt, ovnen virkede ikke, dørklokken ejheller. Sengene var frygtelige og har givet særligt Annette mange problemer og så var der et varmesystem som vist hører et andet århundrede til.

Det var et ROTTEHUL. Basta.

Så. Stedet er rømmet. Nøglerne afleveret og jeg bor hos en bekendt i hendes lejlighed i Queens til jeg rejser hjem om en uge.

Og inden I tænker at Queens da lyder meget eksosisk, så lad mig slå fast at det er absolut outlaw. Jeg har udsigt til en motorvej og det tager nogle pæne 30 min. at komme ind til Manhattan med sub'en, hvilket er meget for byen her.

Min bekendte, der er russisk af afstamning, har også en yderligere sjov indretnngsstil. Hun synes selv lejligheden er smuk. Det har hun sagt flere gange.

Jeg erkender et kulturmøde her.

Vores nordiske stil er særlig for os. Hun ville med garanti synes mit hjem var skrabet og koldt :)

Nu tror jeg også jeg er præget af begyndende hjemve.

Da Annette og hendes mand skred i går, kunne jeg godt mærke, at det trak i mig.

Jeg er dog inviteret ti både middag og fest i weekenden, samt har udvidet arbejdstiden til at omfatte tirsdag i næste uge også (alternativet var ligesom at tælle nummerplader fra 12.sal i Queens ikk ;)

Men jeg savner jer allesammen og at snakke med nogen, der har kendt mig længere end 4 mdr og/eller ikke har tunge misbrugs/mentale problemer.

Jeg er antropolog på arbejde og en forkælet tøs i fritiden...