 |
| Måske noget for Balder, Janne ?;) |
 |
| Den ultra-syndige.... |
October 30, 2011
October 28, 2011
Jeg så godt I var der...
Jeg har nemlig statistik koblet på og kunne se, at der var rigtigt mange der gik forgæves efter et fødselsdagsindlæg i går.
Hvis jeg nu fortæller, at jeg rent faktisk skrev et meget langt og klogt et, men at det forsvandt i æteren af en eller anden grund i samme øjeblik jeg trykkede "udgiv", hjælper det så???
For jeg orkede altså ikke at være vaks igen, hele to gange samme dag - det er i overkanten på en dag, hvor man har ladet de amerikanske kalorier gå helt og aldeles bananas, for første gang sådan rigtigt, mens jeg har været her.
Vi lagde ud med egg benedict, juice og kaffe på "Morningstar cafe" somewhere uptown. For de uindviede er egg benedict en overskåren engelsk muffin, let ristet, herpå lægges et stykke canadisk bacon, laks eller hvad man nu vil - vi valgte canadisk bacon og ovenpå dette kommer to pocherede æg, et på hver halvdel muffin OG.... det hele overhældes med rigelige mængder hollandaise sovs.
MUMS!!!
Således godt polstrede gik vi igang med dagens dont hos The Bowery - rigtige antrospirer arbejder nemlig også på deres fødselsdag og særligt hvis de er en smule bagud.
Da pligterne omkring de 16 stykker var udført, blev det så tid til en cupcake af de bedre. Havde nemlig aftenen før proklameret, at det da måtte være på sin plads i dagens anledning, så Maria hev os på byens bedste sted for den slags og her gik vi ombord i en de kaldte "All in one". og jeg skal love jer for, at der ingen smalle steder var hvad den kage angik.
En lækker mør sandkagebund. Dernæst en kerne af chokocreme, lukket af med en chokokage dej. Det hele toppet med rigelige mængder choko creme, kantet med chokolinser og på toppen tre skiver Mars bar!!!
Vi var på det nærmeste i chok og trance, da vi en time senere vraltede derfra. Aftenes lasagne virkede fuldstændig urealistisk - men kommer tid kommer råd jo som bekendt, så vi rullede back crosstown til vort eget hood og smækkede vore kagepolstrede måse i sæderne på den lokale og bestilte the, hvorefter vi surfede og og hyggede med wifi'en til vi omkring 20.30 syntes vi kunne ane noget der lignede en smule appetit igen.
Lasagne blev det ikke. Lige ved siden af cafeen ligger nemlig, hvad vi skyder på må være byens absolut bedste pizzaria.
Her fik vi to himmelske runde, som vi delte og noget herlig vin. Kokken kom og snakkede og vi fik en tiramisu on the house.
Min første fødseldag udenfor landets grænser har været herlig. Jeg har nydt hvert eneste gram af den også selvom det pissede ned den udslagne dag - for gu' har jeg da været en slem pige - de har det sjovest:)
PS) Et billede af cupcaken kommer, når jeg får dem vristet ud af Helle :)
Hvis jeg nu fortæller, at jeg rent faktisk skrev et meget langt og klogt et, men at det forsvandt i æteren af en eller anden grund i samme øjeblik jeg trykkede "udgiv", hjælper det så???
For jeg orkede altså ikke at være vaks igen, hele to gange samme dag - det er i overkanten på en dag, hvor man har ladet de amerikanske kalorier gå helt og aldeles bananas, for første gang sådan rigtigt, mens jeg har været her.
Vi lagde ud med egg benedict, juice og kaffe på "Morningstar cafe" somewhere uptown. For de uindviede er egg benedict en overskåren engelsk muffin, let ristet, herpå lægges et stykke canadisk bacon, laks eller hvad man nu vil - vi valgte canadisk bacon og ovenpå dette kommer to pocherede æg, et på hver halvdel muffin OG.... det hele overhældes med rigelige mængder hollandaise sovs.
MUMS!!!
Således godt polstrede gik vi igang med dagens dont hos The Bowery - rigtige antrospirer arbejder nemlig også på deres fødselsdag og særligt hvis de er en smule bagud.
Da pligterne omkring de 16 stykker var udført, blev det så tid til en cupcake af de bedre. Havde nemlig aftenen før proklameret, at det da måtte være på sin plads i dagens anledning, så Maria hev os på byens bedste sted for den slags og her gik vi ombord i en de kaldte "All in one". og jeg skal love jer for, at der ingen smalle steder var hvad den kage angik.
En lækker mør sandkagebund. Dernæst en kerne af chokocreme, lukket af med en chokokage dej. Det hele toppet med rigelige mængder choko creme, kantet med chokolinser og på toppen tre skiver Mars bar!!!
Vi var på det nærmeste i chok og trance, da vi en time senere vraltede derfra. Aftenes lasagne virkede fuldstændig urealistisk - men kommer tid kommer råd jo som bekendt, så vi rullede back crosstown til vort eget hood og smækkede vore kagepolstrede måse i sæderne på den lokale og bestilte the, hvorefter vi surfede og og hyggede med wifi'en til vi omkring 20.30 syntes vi kunne ane noget der lignede en smule appetit igen.
Lasagne blev det ikke. Lige ved siden af cafeen ligger nemlig, hvad vi skyder på må være byens absolut bedste pizzaria.
Her fik vi to himmelske runde, som vi delte og noget herlig vin. Kokken kom og snakkede og vi fik en tiramisu on the house.
Min første fødseldag udenfor landets grænser har været herlig. Jeg har nydt hvert eneste gram af den også selvom det pissede ned den udslagne dag - for gu' har jeg da været en slem pige - de har det sjovest:)
PS) Et billede af cupcaken kommer, når jeg får dem vristet ud af Helle :)
 |
| Morningstar cafe |
 |
| Yeah woofy shake ya' bootie ;) |
 |
| Stemningsbillede |
 |
| pengene var puttet i og vi tjekkede mange gange, inden tiøren endelig faldt *GG* |
October 25, 2011
Back to work
Det var så DEN ferie - og hvor blev den dog nydt i fulde drag med sønnen. Vi var alle vide vegne og fik prøvet og set et hav af ting.
Så nu har jeg også været turist i byen, hvilket jeg dårligt havde tid til før.
Men arbejdet kalder og det med FULD tryk på, hvis tingene skal nås.
Mistede vital tid i rodet med Salvation Army og knokleriet for at få en stabil kontaktbase igen.
Det hele er nu i hus og kører som smurt i smør igen og jeg har lært SÅ meget om, hvordan man løser felt knas, så tiden er ikke spildt i den forstand, men der skal jo for dælen hentes data hjem og det er så, hvad jeg gør nu, i samarbejde med Annette som er her som hhv. fotograf på mit projekt og med sit eget og vores samlede oveni.
I går var vi på Bowery Missions kvindested (et selvstændigt sted hvor hjemløse kvinder følger et program i 9-15 mdr. der gør dem i stand til at få et bedre liv), som er min primære kontakt nu ved siden af Grand Central Neighborhood social services coorporation. De to steder repræsenterer hver især nogle sider af det samme felt
Bowery kvindehjemmet er en del af en større org. der også har outreach madprogram i Thomkins Park og et større herberg i Bowery. Madprogrammet har jeg allerede set lidt af og vil se mere af som en del af det sideløbende gadearbejdeog vi er inviteret til Thanksgivning arrangement på det store herberg, der vist skulle være et suverænt arrangement.
Så der BLIVER ikke tid til mere, hvis jeg også skal have tid til alt det andet arbejde der ligger i at forberede tingene, katalogisere dem, renskrive osv.
Nå, badet kalder - Vi skal i Thomkins Park i dag kl 12.
SES!
Så nu har jeg også været turist i byen, hvilket jeg dårligt havde tid til før.
Men arbejdet kalder og det med FULD tryk på, hvis tingene skal nås.
Mistede vital tid i rodet med Salvation Army og knokleriet for at få en stabil kontaktbase igen.
Det hele er nu i hus og kører som smurt i smør igen og jeg har lært SÅ meget om, hvordan man løser felt knas, så tiden er ikke spildt i den forstand, men der skal jo for dælen hentes data hjem og det er så, hvad jeg gør nu, i samarbejde med Annette som er her som hhv. fotograf på mit projekt og med sit eget og vores samlede oveni.
I går var vi på Bowery Missions kvindested (et selvstændigt sted hvor hjemløse kvinder følger et program i 9-15 mdr. der gør dem i stand til at få et bedre liv), som er min primære kontakt nu ved siden af Grand Central Neighborhood social services coorporation. De to steder repræsenterer hver især nogle sider af det samme felt
Bowery kvindehjemmet er en del af en større org. der også har outreach madprogram i Thomkins Park og et større herberg i Bowery. Madprogrammet har jeg allerede set lidt af og vil se mere af som en del af det sideløbende gadearbejdeog vi er inviteret til Thanksgivning arrangement på det store herberg, der vist skulle være et suverænt arrangement.
Så der BLIVER ikke tid til mere, hvis jeg også skal have tid til alt det andet arbejde der ligger i at forberede tingene, katalogisere dem, renskrive osv.
Nå, badet kalder - Vi skal i Thomkins Park i dag kl 12.
SES!
October 14, 2011
Sidste indlæg inden ferie
Fra i morgen holder jeg en uges efterårsferie. Sønnikke ankommer i morgen aften og familien Vikkelsø d 17, Maja d 20 og Annette ligeså.
Har lånt tolkens lejlighed lidt længere oppe fra 14.-21. da de er i Florida på ferie selv og deres hjem er en hel del både større og mere funktionelt end mit til sådan et rend.
Glæder mig til liv omkring mig igen - bliver helt underligt at tale dansk da jeg sådan set er begyndt endda at tænke på amerikansk engelsk efterhånden. Min tolk sagde den anden dag, at man altså skulle tro jeg havde været i USA før, da jeg "dræver" på den og snakker ret amerikansk. Jeg ved ikke hvad det kommer af, men det er kommet stille og roligt hen ad vejen. Idag fik jeg endnu en kompliment der gik på at jeg orienterer mig som en New yorker i trafikken og min fornemmelse for retning og den slags. Og det er rigtigt nok.
Jeg HAR regnet den ud. Det er enkelt nok at tælle sig op og ned, men man skal også lige vide at trafikken er ensrette op g ned på skift mellem gaderne. Avenuerne er 10. op 9. ned, 8.op 7.ned osv. og vil man med bus den ene eller anden vej, er stået af et forkert sted og skal den anden vej er det sgu smart nok at vide. Crosstown busserne kører endvidere both ways på 14th.,23nd, 42nd og 50th street når man skal tværs over. Det er først nede i sydspidsen af Manhattan man kan gå vild, der er gaderne nemlig en hel del mere kringlede, men som Maria sagde roder de indfødte også rundt i det, så det skal jeg ikke være flov over.
Subwaysystemet går det rimeligt med. Men det er fanme nogle enormt store stationer med en milliom ud og nedgange de holder sig så nogle gange når man kommer op, kan man godt være lidt forvirret. Også her har Maria lært mig et trick der handler om at tjekke husnumrene på gadeskiltene om de går op eller ned, så kender du retningen igen.
Nå - nok trafik info for denne gang *GG*
Fik i øvrigt 4 interviewaftaler i hus til uge 43. og invitation til at komme på et herberg i samme ombæring og i tirsdags fik vi, tolken og jeg serveret hele 1000 portioner mad i det lokale suppekøkken. Jeg siger jer vi var TRÆÆÆÆÆÆTTTE bagefter og sad og hang noget så gevaldigt på cafeen bagefter. Men det var en meget lærerig oplevelse og der skal jeg ned 1 gang ugentlig nu.
Nå det var ferien vi kom fra ikke - I må ha det. Vi ses i uge 43.
Har lånt tolkens lejlighed lidt længere oppe fra 14.-21. da de er i Florida på ferie selv og deres hjem er en hel del både større og mere funktionelt end mit til sådan et rend.
Glæder mig til liv omkring mig igen - bliver helt underligt at tale dansk da jeg sådan set er begyndt endda at tænke på amerikansk engelsk efterhånden. Min tolk sagde den anden dag, at man altså skulle tro jeg havde været i USA før, da jeg "dræver" på den og snakker ret amerikansk. Jeg ved ikke hvad det kommer af, men det er kommet stille og roligt hen ad vejen. Idag fik jeg endnu en kompliment der gik på at jeg orienterer mig som en New yorker i trafikken og min fornemmelse for retning og den slags. Og det er rigtigt nok.
Jeg HAR regnet den ud. Det er enkelt nok at tælle sig op og ned, men man skal også lige vide at trafikken er ensrette op g ned på skift mellem gaderne. Avenuerne er 10. op 9. ned, 8.op 7.ned osv. og vil man med bus den ene eller anden vej, er stået af et forkert sted og skal den anden vej er det sgu smart nok at vide. Crosstown busserne kører endvidere both ways på 14th.,23nd, 42nd og 50th street når man skal tværs over. Det er først nede i sydspidsen af Manhattan man kan gå vild, der er gaderne nemlig en hel del mere kringlede, men som Maria sagde roder de indfødte også rundt i det, så det skal jeg ikke være flov over.
Subwaysystemet går det rimeligt med. Men det er fanme nogle enormt store stationer med en milliom ud og nedgange de holder sig så nogle gange når man kommer op, kan man godt være lidt forvirret. Også her har Maria lært mig et trick der handler om at tjekke husnumrene på gadeskiltene om de går op eller ned, så kender du retningen igen.
Nå - nok trafik info for denne gang *GG*
Fik i øvrigt 4 interviewaftaler i hus til uge 43. og invitation til at komme på et herberg i samme ombæring og i tirsdags fik vi, tolken og jeg serveret hele 1000 portioner mad i det lokale suppekøkken. Jeg siger jer vi var TRÆÆÆÆÆÆTTTE bagefter og sad og hang noget så gevaldigt på cafeen bagefter. Men det var en meget lærerig oplevelse og der skal jeg ned 1 gang ugentlig nu.
Nå det var ferien vi kom fra ikke - I må ha det. Vi ses i uge 43.
October 12, 2011
Det er dejligt
Når tingene fungerer, når det kører og der samarbejdes over hele linjen.
Det begynder at lægge sig pænt til rette nu, men det har altså trukket tænder ud de sidste 2-3 uger det her amerikanske bureaukrati - efter bruddet med Salvation Army.
Det har trukket flere ud, end jeg umiddelbart har givet udtryk for her på bloggen, som jeg tilstræber en tilpas let tone og nu ser det ud til at min vedholdenhed, pågåenhed og og en lille smule frækhed har båret frugt og som sådan har jeg lært en hel masse brugbart, der også er en del af det samlede arbejde - for det er skide hamrende svært at skifte felt-location midt i det hele, skulle jeg hilse og sige og det kommer nok til at fylde de første 2-3 sider at min feltrapport ;)
Har har tidligere introduceret jer en bette smule for min vidunderlige tolk Maria. Hun er et nummer for sig. Professionel til fingerspidserne og meget indfølende og smidig og så er hun en sand guldgrube af viden om byen, steder, forskellige hjælpe ordninger ( fik forklaret den med madkort som de fattige kan bruge her i byen sådan mere indgående f,eks.)
Hun kan også berette om, hvordan byen har forandret sig. At dette og hint kvarter for 5-10 år siden var et andet og videre i den dur og så kan damen sgu tale i telefon som en anden sælger fra Jylland.
Telefonering har vi gjort det ret meget i. Så til den ene, der stiller om til den anden, der henviser til en helt 3. som ikke ved noget og så forfra, ind og ud af systemet. Så skulle der udfyldes skemaer, det ene mere vanvittigt end det andet og det virkede bare ikke rigtigt som om vi fik hul igennem. Jo de ville gerne alle sammen, men de skulle liiiige have tilladelse ovenfra og fanden og hans pumpestok - undskyld sproget!
I dag skete det så alt sammen på een gang
Vi fik hul igennem til Urban Pathway: "Oh by all means, you should be welcome.. bla bla. ". Kiggede på Maria og spurgte om det var DET der havde taget 2 uger??? og så grinede vi lidt af det. Men altså der er hul igennem der.
Tog til kirken der laver mad til en mindre hær hver dag og der var high five med præsten og "see ya tomorrow" - mor skal aktion der fra i morgen af og fremover 1-2 gange ugentlig.
Videre downtown til den park vi havde fået oplyst der ville være nogle mulige informanter i. På gaden mødte vi Ash, en 24 årig hjemløs pige der har rakket rundt on-off i det meste af USA siden hun var 15, kun afbrudt af et par år hvor hun fik to børn med sin mand der nu sidder 7 år i spjældet mens ungerne er hos svigermekanikken i Oregon. Ash er narkoman, men forbløffende velformuleret og klar da vi møder hende og vi snakkede i over halvanden der på fortovet hvor jeg gik over til diktafon i midten af samtalen, idet det blev for bøvlet med notering alene . Så Annette, der venter et mystisk interview på dig her nu.
Ash skal vi se igen torsdag hvor hun har fødselsdag - har lovet at den fejer vi med noget mad et sted. Om hun dukker op må vi se. Hun sagde selv hun meget gerne ville, men meldte også ærligt ud, at hun måske var for syg, hvad hun ofte bliver når hun fixer.
Her oplevede vi også hjælpsomheden. Der kom to midaldrende damer og spurgte om de måtte købe hende noget morgenmad og så fik hun ellers en adresse fra dem hvor hun kunne hente mere mad og noget tøj.
Der er noget ved Ash der der gør rigtigt ondt at være vidne til og høre på. Jeg er taknemlig for at hun delte og håber sådan hun kommer torsdag.
Gade arbejdet er spændende og det har holdt gryden kogende de sidste uger. Omvendt er gadens kontakter også flydende størrelser det er meget svært at lave nye aftaler med, med mindre du virkeligt er indstillet på at lede efter dem igen. De bevæger sig rundt i byen og har sjældent mobiltlf. Men jeg nyder det i den grad og føler mig hjemme derude, ligesom jeg får nogle meget fine data hjem på de møder, som jeg så må se hvordan jeg for placeret i det store billede hen ad vejen.
I parken møder vi i øvrigt Bowery Missions gadeteam der deler mad ud. Et hold på 3 friske mænd med smil og vid deler ud til alle der måtte trænge. Her snakkede vi længe med Keith der er tidligere hjemløs narkoman som nu har viet livet til at hjælpe hjemløse. Han var intet mindre end fantastisk og det var herligt at se hvordan de halvgamle kinesiske koner nærmest kiggede småforelsket på ham. Han havde et godt tag på folk. Ham har jeg aftalt flere møder med og glæder mig.
De står der 3 dage om ugen og jeg skal jo snakke med Bowery damen - der er lidt for gode venner med Jesus for min smag - her på næste fredag såååå.... Det er den sidste aftale der skal landes helt - den er 99% klar p.t.
Det har været en skøøøøn dag, intet mindre - og det var f.... osse på tide!!!
PS) Fik en anden frisør til at rette op på makværket på vej hjem her til aften og det endda til en billigere pris end filejsen i den anden biks. Så nu ligner jeg atter et menneske og ikke en pensioneret amerikansk husmor fra Brooklyn eller noget...;)
Det begynder at lægge sig pænt til rette nu, men det har altså trukket tænder ud de sidste 2-3 uger det her amerikanske bureaukrati - efter bruddet med Salvation Army.
Det har trukket flere ud, end jeg umiddelbart har givet udtryk for her på bloggen, som jeg tilstræber en tilpas let tone og nu ser det ud til at min vedholdenhed, pågåenhed og og en lille smule frækhed har båret frugt og som sådan har jeg lært en hel masse brugbart, der også er en del af det samlede arbejde - for det er skide hamrende svært at skifte felt-location midt i det hele, skulle jeg hilse og sige og det kommer nok til at fylde de første 2-3 sider at min feltrapport ;)
Har har tidligere introduceret jer en bette smule for min vidunderlige tolk Maria. Hun er et nummer for sig. Professionel til fingerspidserne og meget indfølende og smidig og så er hun en sand guldgrube af viden om byen, steder, forskellige hjælpe ordninger ( fik forklaret den med madkort som de fattige kan bruge her i byen sådan mere indgående f,eks.)
Hun kan også berette om, hvordan byen har forandret sig. At dette og hint kvarter for 5-10 år siden var et andet og videre i den dur og så kan damen sgu tale i telefon som en anden sælger fra Jylland.
Telefonering har vi gjort det ret meget i. Så til den ene, der stiller om til den anden, der henviser til en helt 3. som ikke ved noget og så forfra, ind og ud af systemet. Så skulle der udfyldes skemaer, det ene mere vanvittigt end det andet og det virkede bare ikke rigtigt som om vi fik hul igennem. Jo de ville gerne alle sammen, men de skulle liiiige have tilladelse ovenfra og fanden og hans pumpestok - undskyld sproget!
I dag skete det så alt sammen på een gang
Vi fik hul igennem til Urban Pathway: "Oh by all means, you should be welcome.. bla bla. ". Kiggede på Maria og spurgte om det var DET der havde taget 2 uger??? og så grinede vi lidt af det. Men altså der er hul igennem der.
Tog til kirken der laver mad til en mindre hær hver dag og der var high five med præsten og "see ya tomorrow" - mor skal aktion der fra i morgen af og fremover 1-2 gange ugentlig.
Videre downtown til den park vi havde fået oplyst der ville være nogle mulige informanter i. På gaden mødte vi Ash, en 24 årig hjemløs pige der har rakket rundt on-off i det meste af USA siden hun var 15, kun afbrudt af et par år hvor hun fik to børn med sin mand der nu sidder 7 år i spjældet mens ungerne er hos svigermekanikken i Oregon. Ash er narkoman, men forbløffende velformuleret og klar da vi møder hende og vi snakkede i over halvanden der på fortovet hvor jeg gik over til diktafon i midten af samtalen, idet det blev for bøvlet med notering alene . Så Annette, der venter et mystisk interview på dig her nu.
Ash skal vi se igen torsdag hvor hun har fødselsdag - har lovet at den fejer vi med noget mad et sted. Om hun dukker op må vi se. Hun sagde selv hun meget gerne ville, men meldte også ærligt ud, at hun måske var for syg, hvad hun ofte bliver når hun fixer.
Her oplevede vi også hjælpsomheden. Der kom to midaldrende damer og spurgte om de måtte købe hende noget morgenmad og så fik hun ellers en adresse fra dem hvor hun kunne hente mere mad og noget tøj.
Der er noget ved Ash der der gør rigtigt ondt at være vidne til og høre på. Jeg er taknemlig for at hun delte og håber sådan hun kommer torsdag.
Gade arbejdet er spændende og det har holdt gryden kogende de sidste uger. Omvendt er gadens kontakter også flydende størrelser det er meget svært at lave nye aftaler med, med mindre du virkeligt er indstillet på at lede efter dem igen. De bevæger sig rundt i byen og har sjældent mobiltlf. Men jeg nyder det i den grad og føler mig hjemme derude, ligesom jeg får nogle meget fine data hjem på de møder, som jeg så må se hvordan jeg for placeret i det store billede hen ad vejen.
I parken møder vi i øvrigt Bowery Missions gadeteam der deler mad ud. Et hold på 3 friske mænd med smil og vid deler ud til alle der måtte trænge. Her snakkede vi længe med Keith der er tidligere hjemløs narkoman som nu har viet livet til at hjælpe hjemløse. Han var intet mindre end fantastisk og det var herligt at se hvordan de halvgamle kinesiske koner nærmest kiggede småforelsket på ham. Han havde et godt tag på folk. Ham har jeg aftalt flere møder med og glæder mig.
De står der 3 dage om ugen og jeg skal jo snakke med Bowery damen - der er lidt for gode venner med Jesus for min smag - her på næste fredag såååå.... Det er den sidste aftale der skal landes helt - den er 99% klar p.t.
Det har været en skøøøøn dag, intet mindre - og det var f.... osse på tide!!!
PS) Fik en anden frisør til at rette op på makværket på vej hjem her til aften og det endda til en billigere pris end filejsen i den anden biks. Så nu ligner jeg atter et menneske og ikke en pensioneret amerikansk husmor fra Brooklyn eller noget...;)
 |
| Lyskryds med gang i |
 |
| The Bowery boys in action :) |
October 10, 2011
Jeg fatter det ikke!!!
Sidst jeg kiggede i kalenderen skrev vi 9. Oktober (nok 10. for jer på den anden side). Men her det helt til grin. 29 grader høj solskin sådan 2 dage i træk efter en halvanden uge hvor det endelig så ud til at ville blive normalt efterår.
Det ville stensikkert være herrefedt og jeg er all in for varme, ellers ville jeg næppe styge til Grækenland hver eneste sommer, vel? Men fugtighedsgraden er høj og New York er simpelthen bare ikke byen man har lyst til at rende rundt i, i den slags vejr,
Nå, galskaben får vel en ende inden længe, så vi kan komme videre i programmet. Med mindre selvfølgelig at det er helt fucket op og vi ender i noget med magnoliaer på juletræet og Santa i bermudashorts. Det kunne se kønt ud ku' det ;)
Ellers overasker byen konstant med nye og spøjse indtryk, som her da jeg kom ud i dag :
Jeg aner ikke hvad det handlede om, men den her flyver blev ved med at cirkle rundt og skrive på himlen og det var rigtig skægt at iagttage.
Det ville stensikkert være herrefedt og jeg er all in for varme, ellers ville jeg næppe styge til Grækenland hver eneste sommer, vel? Men fugtighedsgraden er høj og New York er simpelthen bare ikke byen man har lyst til at rende rundt i, i den slags vejr,
Nå, galskaben får vel en ende inden længe, så vi kan komme videre i programmet. Med mindre selvfølgelig at det er helt fucket op og vi ender i noget med magnoliaer på juletræet og Santa i bermudashorts. Det kunne se kønt ud ku' det ;)
Ellers overasker byen konstant med nye og spøjse indtryk, som her da jeg kom ud i dag :
Jeg aner ikke hvad det handlede om, men den her flyver blev ved med at cirkle rundt og skrive på himlen og det var rigtig skægt at iagttage.
October 08, 2011
Det måtte jo ske en dag
Her i nat blev jeg fanget i vampyrhelvede.
Min tolk, hvis kone arbejder indenfor noget TV noget, forærede mig et komplet sæt 2. sæson af "True blood".
Hun ved jeg ikke har TV og de havde så meget derhjemme.
Nu er jeg ret vild med vampyrfilm - har sågar deltaget i et længere arrangement i filmhuset engang, hvor de viste historiske vampyr indspilninger, fra dengang de havde tænder som kaniner og var grimme som arvesynden.
Det er de ikke længere skulle jeg hilse og sige - det var nærmest porno for vampyrer vi er ude i med den her serie og selvom jeg det første afsnit tænkte " åh, c'mon", blev jeg hængende og langsomt fanget ind. Så da jeg endelig slog gluggerne i midt i andetsidste afsnit, var kl. 5.30 morgen! :)
Så det meste af lørdagen er gået med søvn ovenpå stabadserne og der er lige tid til en lang spadseretur langs floden inden mørket atter falder på og kan sætte mig med det sidste 1½ af slagsen ..
Min tolk, hvis kone arbejder indenfor noget TV noget, forærede mig et komplet sæt 2. sæson af "True blood".
Hun ved jeg ikke har TV og de havde så meget derhjemme.
Nu er jeg ret vild med vampyrfilm - har sågar deltaget i et længere arrangement i filmhuset engang, hvor de viste historiske vampyr indspilninger, fra dengang de havde tænder som kaniner og var grimme som arvesynden.
Det er de ikke længere skulle jeg hilse og sige - det var nærmest porno for vampyrer vi er ude i med den her serie og selvom jeg det første afsnit tænkte " åh, c'mon", blev jeg hængende og langsomt fanget ind. Så da jeg endelig slog gluggerne i midt i andetsidste afsnit, var kl. 5.30 morgen! :)
Så det meste af lørdagen er gået med søvn ovenpå stabadserne og der er lige tid til en lang spadseretur langs floden inden mørket atter falder på og kan sætte mig med det sidste 1½ af slagsen ..
Subscribe to:
Posts (Atom)