November 29, 2011

Så kom snuen

Havde ellers forbudt min krop på det allerstrengeste at blive syg.

Syg er noget jeg kan være, når jeg kommer hjem. Jeg har sgu ikke tid til det her.

Jeg er blevet rigtigt forkølet og har også synderen på sigtekornet , amerikanernes allestedsnærværende aircondition!!

De er værst til det på Starbucks, hvor det på det nærmeste er mere koldt indenfor end ude. Men også busserne og rundt omkring i butikkerne er de slemme til at have den kørende på fuldt tryk.

Jeg HADER det!!

Ellers kan jeg berette at vi render rundt i lette efterårsgevanter og leger at der er lang tid til vinger/jul.
Det er usædvanligt varmt for årstiden her og jeg ved godt, at I er ved at være trætte af at høre om det, men wow altså :)

Ellers sker der ikke så meget.

Vi jobber, møder en masse skæve mennesker og bliver også truet med øretæver nogle gange af folk, der mener vi har snabelen for langt fremme - særligt i parken, som vi så heldigvis er ved at være færdige med.

På fredag skal vi på "midnight run" et arrangement der er på benene jævnligt hvor de hjemløse kan gå rundt hos forskellige organisationer og andre der deler ud af overflodet. Selv mangler jeg shanpoo snart, så det kan være keh får noget af det med hjem. Vi går nemlig incognito sammen med en flok fyre og har egne tasker fremme og fortsætter snuen kommer jeg endda til at ligne en rigtig hjemløs uden de store armbevægelser.

Vi har talt om, at arrangere noget tilsvarende derhjemme. I det hele taget har vi mange planer for, hvordn opholdet her kan komme til udtryk og gavn i egen by. More about that later folks, nu skal jeg pudse næse.

No comments:

Post a Comment