November 02, 2011

Hvor jeg dog afskyr bolighajer

Ak ja - så fik vi vished for vores anelser.

I dag lå der en ikke lukket kuvert ved vores dør med lejligehedens nummer på., Vi tog et kig og fik på den måde oplyst, hvad vores udlejer reelt betaler for rottereden pr. md. og jeg kan afsløre, at vi betaler over det dobbelte.

Jeg ved, at det er meget normalt - og at det også sker i stor stil i DK. Men jeg bliver sgu lige foraget hver gang jeg konfronteres med denne form for grådighed.

Selv har jeg lejet min egen lejlighed ud til hvad jeg betaler i andelsafgift. Dertil kommer udgifterne til forbrug i perioden, men det er så også det. Jeg skulle blot fristilles rent udgiftsmæssigt, det er ikke meningen at mine lejere skal betale for mit banklån og andet.

Hvad gør man egentligt med den slags mennesker? udstiller dem i en gabestok på torvet?

Vi kunne selvfølgelig appellere til hans moral, eller melde ham til hans udlejer, så han mister boligen (han bor der ikke selv mere og det er ulovligt, hvilket det også er at fremleje uden tilladelse og til en højere leje) men i begge tilfælde risikerer vi at stå på gaden i morgen hvis...

Jeg hader altså bolighajer!

No comments:

Post a Comment