Den første gang

I dag tog jeg hul på mit første livshistorie - interview.
Vi blev ikke færdige i dag og skal have anden halvdel næste onsdag, hvor informanten igen har fri fra sine pligter på herberget.

Det er en stor, sort og herligt hjertevarm fyr med en meget spændende baggrund, hvis man da kan sige sådan om mennesker, hvis historier ofte er for viderekommende.

Vi forlod interviewet rørte, glade og bekymrede på een og samme tid.

Det var en stor tillidserklæring af de store at stille op og villigt levere informationer af yderst privat og sårbar karakter. Vi kunne da heller ikke bare tage lige hjem, Annette og jeg, men fik os en øl et sted på vejen i solnedgangen her i byen, som simpelthen ikke kan beslutte sig for, om det skal være sommer eller efterår.

Jeg synes selv, at det gik rigtig godt det interview for en novice i lige dén metode. Men jeg kunne ikke lave mere end et af dem om dagen - eller et igen i morgen. Jeg fornemmer et stort behov for at lade det bundfælde sig og lægge sig lidt på plads, inden metoden kommer i anvendelse igen - det er helt anderledes end at lave de mere almindelige interview ting - og måske særligt i betændte felter.

I morgen står den på kvinderne oppe i huset. Der skal snakkes og vi har besluttet at Annette tager med for at tage notater, da det sikrer en mere flydende samtale.

Og så kommer Nathalie i morgen aften - gæt hvem der glæder sig :)

En af "køkkenets" egne brandbiler :)